Stress af med restorativ yoga - Hensyntagende
Stress af med restorativ yoga - Hensyntagende
Denne særlige yogaform kan virke lindrende på mange forskellige tilstande og udfordringer, bl.a. søvnproblemer, indre uro, stress, angst, depression, fordøjelse, arvæv efter operation samt kroniske muskelspændinger med medfølgende uhensigtsmæssig kropsholdning og smerte. Restorativ yoga inviterer dig til en mere omsorgsfuld lytten til din krops signaler, øget kropsbevidsthed og dermed bedre samklang mellem krop og sind.
Gennem støttede hvilestillinger bygget op på måtten med pølle, blokke, skumklodser og tæpper hjælpes du til at tillade krop og sind at slippe helt. Her handler det ikke om handling og bevægelse men at bruge lang tid, 10-20 minutter, i de støttede stillinger og lade kroppen smelte.
Du får hjælp til at lære din krop at kende i de forskellige støttede stillinger og lander i stillingerne ved hjælp af forskellige åndedrætsøvelser, der hjælper dig til at nå ind i en dyb hviletilstand, hvor alle de restituerende processer som f.eks. åndedræt og fordøjelse kan foregå frit og uden indblanden.
Der sættes i løbet af dette forløb forklaring på intentionen bag restorativ yoga, hvordan denne yogaform fungerer, og der inddrages seneste smertevidenskab.
------
Berit fortæller: "Kom til yoga på et af mine hold, hvis du er nysgerrig af natur, for så vil en fantastisk verden åbne sig for dig, hvor du ud fra din egen krops præmisser vil opleve og undersøge sammenhængen mellem styrke, smidighed og øget mobilitet i lige præcis din krop, hvad det vil sige at lande åndedrættet dybt og nærende, opleve hvordan du kan regulere dig selv, dit nervesystem og din energi meget bedre.
Vi arbejder med forbedret kropskontakt og hjernetræning, så din hjerne sender impulser ud og vækker alle hjørner af din fantastiske krop. Vi undersøger og leger sammen med tilgange til krop og bevægelse som Somatics, Alexanderteknik, Restorativ yoga, Funktionel yoga, seneste viden inden for nervesystemet og dermed vagus nerven, seneste smertevidenskab og håndtering af skavanker, seneste viden omkring vigtigheden af opbygning af styrke specielt for kvinder op mod overgangsalderen og tiden derefter, vi arbejder med mudraer som håndstillinger med energetiske påvirkninger, undersøger chakraer, micro-træning, z-health, nutritious movement (Katy Bowman) og så meget andet, og så afslutter vi altid med en skøn lang afspænding, hvor alt det, du har arbejdet med, integreres i krop og sind. Ses vi?"
NB:
Frederikssund kommune kræver, at deltagere på små hold, som er tilrettelagt som hensyntagende/handicapundervisning, skal underskrive en erklæring. Du vil ikke blive bedt om yderligere dokumentation.
Indlæser frie pladser...
Priser
Handicap
DKK 2.000,00
Info
Nummer
261033Første mødegang
tirsdag 06.01.2026, kl. 11.40Adresse
LOF, Bløden 21A, 3600 (Salen)