LOF Bornholm - Aftenskole og kurser
Gregersgade 49, 3720 Aakirkeby
LOF på FacebookDrømmer du om at lave din egen keramik, så tilbyder vi her et kursus hvor du kan lave skulpturer, plade- og pølseteknik. Vi har også forme til f.eks at lave tallerkner, skåle og krus med.
Vi arbejder i lyst stentøjsler og dekorer med begitning og Botz stentøjsglasur.
Underviserne vejleder i disse teknikker men kursisterne kan i høj grad også gøre deres egne erfaringer med leret.
Du har mulighed for at arbejde 5 gange med leret, så skal dine ting tørre og for glødes. De næste to gange glaser du dine emner og de bliver brændt.
Den sidste gang mødes vi, du afhenter dine ting og vi går eventuelle spørgsmål igennem.
At arbejde med ler har en afstressende effekt, hvilket mange har glæde af i en stresset hverdag.
På kurset har du mulighed for at møde andre med samme interesse for keramik og udveksle erfaringer.
Kurset er for begyndere og let øvede
Ler afregnes med 50 kr. pr. kg. via MobilePay.
Brænding og farve er inkluderet i kursets pris. Kom i tøj der må blive beskidt og tag evt et forklæde med.
Hans Rømers Skolen - Aaker, Hans Rømers vej, 3720 Aakirkeby