Demenskor - Broager
Demenskor - Broager
Korsang tilpasset mennesker med demens
Velkommen til vores fantastiske demenskor, inspireret af DR tv-serien 'Demenskoret', og i samarbejde med Broager Menighedsråd.
Vores demenskor startede op i efteråret 2024 og er kommet SÅ fint fra start. Koret er for demensramte og deres pårørende, som har lyst til at komme og synge i fællesskab med ligesindede. Sang gør godt, som vi også for nylig har kunnet se i programmerne om 'Demenskoret' - og sange, er noget af dét vores hjerner husker bedst. Reportoiret spænder bredt fra salmer til dansktophits.
Vores korleder er sognepræst Malene Freksen, som har taget flere kurser inden for demenssang, og også tidligere afholdt demenssalmesang og demensgudstjenester.
Herudover har vi en pianist og to faste 'hyggeministre' tilknyttet til at hjælpe med det praktiske og sociale.
Vi mødes onsdage kl. 15.45, og lægger hver gang ud med at synge i ca. en times tid. Efterfølgende hygger vi med kaffe/kage (inkl. i prisen - også til pårørende) samt socialt samvær inden vi går hjem kl. 17.15.
Koret holder til i Broager Sognegård; et roligt og trygt miljø uden for meget 'udenomsstøj'. Pårørende er meget velkomne til at tage med, og også gerne synge med.Det har vi fået rigtig god erfaring og feedback omkring, da det skaber en helt særlig fælles oplevelse. Det er kun den demensramte, der skal tilmeldes.
Ved spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte os på kontoret på tlf: 25 73 42 10. ellers pr. mail syd@lof.dk
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 75,00 525,00
Info
Nummer
252507Første mødegang
onsdag 29.10.2025, kl. 15.45Adresse
Sognegården Broager, Storegade 1, 6310