US Election 2024 – Washington DC

4.-13. oktober 2024

US Election 2024 – Washington DC

       

Med Henrik Bach Mortensen til

 

US Election 2024 – Washington DC

4.-13. oktober 2024

                                

Udskriv printervenlig PDF-version

Stormløbet på Kongressen i USA og sidenhen Putins invasion af Ukraine har medført, at den vestlige verden står overfor de største udfordringer i vor tid. Ikke siden 2. verdenskrig har vore demokratier stået overfor større udfordringer – politisk, militært og måske økonomisk.

Aldrig har udfaldet af et valg i USA haft større betydning for også vores fremtid – både på kort og på længere sigt. I november går USA til valg: Nyvalg til Repræsentanternes Hus og 1/3 af Senatet og ikke mindst Præsidentvalg. Alle valg er afgørende for USA's og dermed vores fremtid.

Derfor tilbyder vi i begyndelsen af oktober denne rejse til Washington DC og omegn, hvor vi gennem besøg og møder med politikere og embedsmænd vil søge at få en bedre forståelse for, hvorfor det amerikanske samfund er havnet i den aktuelle politiske situation, hvorfor det amerikanske samfund har slået revner og om der er en vej ud af moradset. 

USA er en forbundsstat, hvilket vi ofte glemmer. Derfor vil vi ved besøg udenfor DC også få et indblik i politik på delstatsniveau og hvilken betydning lokalpolitik har for den menige amerikaner.
Endelig er DC en meget spændene by at gå på opdagelse i, bl.a. på nogle af de store, interessante museer, både historiske, de tekniske og alle de andre.

Gennem sit mangeårige politiske arbejde har Henrik Bach Mortensen opbygget et netværk, der giver mulighed for nogle spændende møder og besøg. Hvad angår den aktuelle politik, er følgende 
institutioner på vores ønskeliste:

Danmarks Ambassade    Pentagon    Verdensbanken    Demokraterne
Republikanerne    Kongressen (Capitol)    Højesteret     Delstaten Marylands Capitol
 

                                

Og – skulle vi være så heldige at kunne opstøve et vælgermøde eller 2, vi kan få adgang til, så tager vi selvfølgelig også det med. 

Endvidere er vi velkomne hos Free Russia Foundation, der følger den politiske og demokratiske udvikling i Rusland. Liberal International har netop tildelt Frihedsprisen til Vladimir Kara-Murza, der afsoner 25 års fængsel i Rusland for sine politiske aktiviteter.

Udenfor DC påtænker vi at besøge Mount Vernon (præsident Washingtons hjem), og Annapolis, der udover at være hovedstaden i Maryland også huser US Naval Academy (Flådeakademiet), der er et besøg værd.
 

                                

Vi forventer at rejsen gennemføres med en mindre gruppe (10-15 personer) og at lokaltransport bliver i minivans og/eller med offentlig transport. 

Så er du interesseret i amerikansk politik og historie og valgets betydning for os på denne side af Atlanten? Tag med på denne spændende rejse!
 

Priser pr. person:
Grundpris i dobbeltværelse:   20.995,- kr.
Venstre medlemspris:             18.995,- kr.
Tillæg for enkeltværelse:        2.835,- kr.
Rabat ved 3- el. 4-sengs-vær: 1.500,- kr.
Tillæg for kuffert pr. stk. – 23 kg:             1.100,- kr.

 

Grundprisen inkluderer:

Flytransport København-Washington Dulles/retur på økonomiklasse inkl. håndbagage. 8 overnatninger i dobbeltværelse Fagligt program Fagligt program Dansk rejseleder Alle obligatoriske afgifter

Grundprisen inkluderer ikke: Måltider, evt. entreer ved besøg på egen hånd, lokaltransport med offentlige transportmidler i DC, drikkevarer og lignende.

Foreløbige flytider:
Fredag d. 4. oktober
kl. 12.30 Mødetid i Københavns Lufthavn Terminal 2 med afrejse København kl. 14.30 via London
ca. 20.30 Ankomst Dulles International – efter pas- & toldkontrol transfer til hotel i DC

Lørdag d. 12. oktober
kl. 22.45    Afrejse fra Dulles International via London
Søndag d. 13. oktober
ca. 15.35    Hjemkomst København                                                  Alle tider er lokaltider!

Flyrejsen: Er som udgangspunkt planlagt med British Airways via London. På BA kan man medbringe 1 stk. håndbagage (max 23 kg og max mål 45x25x56 cm) + en lille taske. Der tages forbehold for ændret flyrute afhængig af bestillingstidspunkt.
Ønsker du udrejse fra Billund eller Aalborg tilbyder vi gerne dette – evt. tillæg i.h.t. gældende priser på bestillingstidspunktet.
Ønsker du at forsætte på egen hånd i USA kan hjemrejsen ændres mod evt. tillæg, såfremt dette oplyses ved bestilling af rejsen.

Tilmelding/betaling:
Til Fogt Studie- & Grupperejser – nemmest på www.fogtrejser.dk/tilmeldingsblanket Find den ønskede rejse og udfyld blanketten. Hvis du er medlem af Venstre, så husk at skrive dit medlemsnummer nederst på blanketten under ”Bemærkninger”. Så deltager du til medlemspris. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os telefonisk på tlf. 4250 4200 eller på mail til rejsmed@fogtrejser.dk
Efter modtagelse af din tilmelding fremsender vi 2 fakturaer – den ene på depositum, 5.000 kr. pr. person – den anden på restbeløb til betaling primo august 2024.

Afbestilling: Bemærk venligst, at ved afbestilling senere end 61 dage før afrejse ydes ingen refusion af det indbetalte beløb. Det tilrådes derfor at tegne en afbestillingsforsikring, der dækker afbestilling i tilfælde af sygdom hos deltageren eller dennes nærmeste familie. Forsikringen skal være tegnet inden depositum betales.

Rejseforsikring: Det gule sundhedskort dækker kun i Danmark. Det er derfor påkrævet at have en rejseforsikring, der dækker sygdom & hjemtransport. Inden afrejse bedes oplyst policenummer og selskab.  
Begge forsikringer kan tegnes hos dit forsikringsselskab. Rejser du 2 eller flere gange om året, kan det oftest betale sig at købe en årsrejseforsikring.

Pas/visum: Kopi af pas bedes fremsendt ved tilmelding. Som dansk statsborger kræves ikke visum til USA. Det kræves dog, at man har registreret og får godkendt sin ankomst via ESTA på internettet. Dette koster 21 US$ pr. person. Det påhviler den rejsende selv at registrere sig – vi fremsender de oplysninger, som skal bruges ca. 1 måned før afrejsen. Har man indenfor de sidste par år været i USA og allerede registreret sig på ESTA skal denne blot fornys med de aktuelle oplysninger. Er du ikke dansk statsborger – kontakt da Fogt Rejser.

Valuta: US$ i kontanter bør medbringes hjemmefra. Veksling er meget besværligt i USA. Betalings- & kreditkort som Visa og Master Card kan benyttes næsten overalt. Hæveautomater forefindes. 

Hotelkvalitet: Gode mellemklassehoteller – måske ikke beliggende lige midt i smørhullet men så tæt på som muligt. 5 nætter i DC og 3 nætter i Maryland & Virginia. I USA er det ikke udbredt med morgenmad inkluderet i overnatning, men vi bestræber os på at levere det også. På amerikanske hoteller er værelserne ofte store og med plads til op til 4 personer i 2 dobbeltsenge

Indkvartering: Ønsker man som enerejsende at dele værelse med en anden, er dette muligt såfremt en anden enerejsende af samme køn har samme ønske. Ellers opkræves enkeltværelsestillæg – også såfremt den ene af personerne melder fra p.g.a. sygdom eller lignende.Rejsen gennemføres i.h.t. vore almindelige betingelser der vedlægges faktura.     

Strømforsyning: 110 v, adapter bør medbringes!

Drikkepenge: I USA er drikkepenge langt mere udbredt end hos os. Hav derfor altid småpenge (gerne i mindre sedler) ved hånden og husk på, at i USA er lønnen på restauranter ofte sat efter, at kunden betaler 15-20 % i drikkepenge.

Vejret: Som august-vejr i Danmark, dvs. lidt varmere end vi kender det i oktober

Rejsens pris er udregnet på grundlag af dollarkursen pr. 20. feb. 2024. I øvrigt arrangeres rejsen i.h.t. vore almindelige betingelser, der fremsendes med faktura.

                             
Nummer
240915 - US Election 2024 – Washington DC
Første mødegang
fredag den 04.10.24 kl. 09:00 - 16:10
Undervisere
Adresse

USA, Washington,

Se på kort

Mødegange
11
Pris
DKK 18995,00
fredag den 04.10.24

Kl. 09:00 - 16:10

Jens Frode Fogt

Washington, (Hotel Washington)

Se på kort

lørdag den 05.10.24

Kl. 09:00 - 16:10

Jens Frode Fogt

Washington, (Hotel Washington)

Se på kort

søndag den 06.10.24

Kl. 09:00 - 16:10

Jens Frode Fogt

Washington, (Hotel Washington)

Se på kort

mandag den 07.10.24

Kl. 09:00 - 16:10

Jens Frode Fogt

Washington, (Hotel Washington)

Se på kort

tirsdag den 08.10.24

Kl. 09:00 - 16:10

Jens Frode Fogt

Washington, (Hotel Washington)

Se på kort

onsdag den 09.10.24

Kl. 09:00 - 16:10

Jens Frode Fogt

Washington, (Hotel Washington)

Se på kort

torsdag den 10.10.24

Kl. 09:00 - 16:10

Jens Frode Fogt

Washington, (Hotel Washington)

Se på kort

fredag den 11.10.24

Kl. 09:00 - 16:10

Jens Frode Fogt

Washington, (Hotel Washington)

Se på kort

lørdag den 12.10.24

Kl. 09:00 - 16:10

Jens Frode Fogt

Washington, (Hotel Washington)

Se på kort

søndag den 13.10.24

Kl. 09:00 - 16:10

Jens Frode Fogt

Washington, (Hotel Washington)

Se på kort

mandag den 14.10.24

Kl. 09:00 - 16:10

Jens Frode Fogt

Washington, (Hotel Washington)

Se på kort