LOF kurser, FVU, foredrag og oplevelser | Lolland Falster
Vestensborg alle 1, 3
LOF på FacebookHør den prisvindende instruktør Nils Malmros fortælle om sine film, når han holder foredrag på højskolen.
"En mærkelig kærlighed" var Nils Malmros' debutfilm. Den var selvfinansieret og inspirationen til at producere spillefilmen kom af Malmros' fascination af Francoise Truffauts film Jules et Jim. En mærkelig kærlighed udkom i 1968, men blev ikke den store succes. Siden da har den danske filminstruktør dog produceret ti andre spillefilm - heriblandt klassikere som Kundskabens træ, Kærlighedens smerte, Barbara, At kende sandheden og Sorg og glæde.
Nils Malmros' film har næsten alle rod i hans opvækst i Aarhus og han har vundet priser for flere af dem. Hør ham fortælle om sine værker, når han giver foredrag på højskolen. Foredraget bliver ledsaget af videocitater fra de fleste af filmene.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Højskolen Marielyst
Arrangøren oplyser
Spisningen til Folkekøkken & Foredrag foregår på Højskolen Marielyst kl. 18.00 og foredraget kl. 19.30. Deadline for billetkøb med spisning er kl. 12.00 på dagen. Vær opmærksom på, at spisningen foregår i bedste folkekøkkenstil, hvor man sidder til bords med andre.
Billetter til foredraget koster 160 kr. (+ gebyr). Er der resterende billetter, sælges de ved indgangen til Koncerthuset fra kl. 19.00.
Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse