Tilskærings-weekendhold – lav din egen overdelsgrundform

(m/k) (+ nederdel/t-shirt)

Denne weekend lærer du at tage de rigtige mål og hvordan du skal lave din egen grundform.

Du skal lære at lave en overdelsgrundform med ærmer. Hvis du kan nå det, laver kvinderne også en nederdel. Mændene fortsætter med en t-shirtgrundform.

Vi starter med at lave din grundform i 1/4 størrelse. Derefter laver du mønsteret i 100% og syer det op i stout (lærred). Grundformen rettes til og du overfører evt. rettelser på mønsteret. Du har dermed et grundmønster der passer præcis til din krop.

Når du lærer at lave din egen grundform, så lærer du også din egen krop bedre at kende. Det er en stor fordel i forhold til de forskelle der typisk er på dine mål og ’standardmønstre’. Den viden kan du bruge, næste gang du skal tilrette et færdigt mønster. Med din egen grundform kan du begynde at lave varianter og nye mønstre, der passer til din krop.

Holdet er for dig, der har syet en del, men endnu ikke bevæget dig ud i tilskæring fra grunden.

Medbring: A4 papir, en stiftblyant/spidset blyant, viskelæder, ca. 30 cm lineal, lang lineal 80-100 cm, papirsaks, stofsaks, tråd (hvid + en farvet), nåle, kalkerpapir/karbonpapir til stof og en spore, 1-2 m stout (ubleget bomuldslærred).

Vær opmærksom på, at ostelærred-kvalitet er for tyndt. Medbring gerne din egen symaskine, så du ikke skal bruge energi på at lære en ny symaskine at kende. Har du ikke mulighed for at medbringe din egen symaskine, kan du låne en i håndarbejdslokalet. Vi har mønsterpapir i lokalet, som du kan bruge. Husk også mad og drikke til hele dagen.

Praktisk info

Der vil være en materialepris på kr. 300 for hele holdet, som deles ud på deltagerne.

Nummer
202304 - Tilskærings-weekendhold – lav din egen overdelsgrundform
Første mødegang
lørdag den 31.10.20 kl. 10:00 - 16:30
Undervisere
Adresse

Nordskovskolen, Bækvej 14, 4690 Haslev

Se på kort

Mødegange
2
Pris
Almen
DKK 925,00
lørdag den 31.10.20

Kl. 10:00 - 16:30

Med Bodil Sø

Bækvej 14, 4690 (Håndarbejde)

Se på kort

søndag den 01.11.20

Kl. 10:00 - 16:30

Med Bodil Sø

Bækvej 14, 4690 (Håndarbejde)

Se på kort