LOF Haslev - Kurser, foredrag og oplevelser
Præstøvej 94
LOF på FacebookLOF er en offentlig godkendt, folkeoplysende forening. Foreningen er almenvelgørende og non-profit. Vi har et bredt udvalg af undervisning og oplysning samt kulturelle og debatskabende aktiviteter.
Har du ideer eller forbedringsforslag er du altid velkommen til at kontakte os.
Find ledige hold på LOF.dk/afdeling:
Grøn = Ledige pladser
Gul = Kun få ledige pladser
Rød = Fuldtegnet, venteliste mulig
Der er oplevelser både tæt på og længere væk.
Har du en god ide til hvilken oplevelse vi kunne udbyde, hører vi gerne fra dig.
Klik på det enkelte kursus/foredrag for mere information og tilmelding.
Ferieperioder
Ferierne følger skolernes feriekalender.
Skolerne vil være lukket, og der er normalt ikke nogen undervisning.
Der kan dog i enkelte tilfælde forekomme undervisning i ferierne, men dette vil deltagerne få besked om fra den pågældende lærer.
NB! LOF-kontoret er lukket i hele juli måned, men der er altid åbent for tilmelding på hjemmesiden.
Hvem kan deltage
Alle er velkommen hos LOF Haslev uanset alder og adresse.
Undervisning kan forekomme på små hold (hensyntagende hold).
Små hold oprettes for deltagere, der af hensyn til det faglige udbytte, har behov for at blive undervist på små hold. Alle deltagere skal skrive under på at dette behov er gældende eller erklære sin accept ved tilmeldingen på internet. Er du besværet af en ryglidelse, gigt eller lignende - er du bevægelseshæmmet, ord- eller talblind, svagsynet, døv eller svagthørende er du velkommen på små hold med individuel undervisning / hgensyntagende hold.
Kursusstart
Kurserne starter som anført i programmet på hjemmesiden, se mødetid, sted og startdato.
På vores hjemmeside her på siden vises endvidere mødegange og ændringer i forhold til planlagt forløb. Der udskrives indkaldelsesbrev samtidig med kvittering ved internettilmeldingen eller der udsendes indkaldelsesbrev med mødetid, sted og startdato sammen med giroindbetalingskortet. Sker der ændringer i forhold til internetkvitteringer eller indkaldelsesbrev - sker det på email eller skriftligt.
Kursusmaterialer
Udgifter i forbindelse med undervisningen/foredrag til fx. kursusmaterialer af enhver form afholdes af kursisterne og betales direkte til underviseren. Kontakt venligst underviseren hvis beløbsstørrelsen ønskes kendt inden tilmelding.
Betaling og tilmelding
Få alt på plads på en nem og billig måde. Du kan betale
1) - nemmest ved at betale på hjemmesiden www.lof.dk/haslev når du tilmelder dig et hold
2) - med Dankort eller MobilePay. Du får ved tilmelding samtidig oplysning om der er plads på holdet, kvittering og indkaldelsesbrev,
3) - på telefon 29391050 hos skolelederen.
Så nemt kan det gøres!
Kontant betaling kan dog ikke foretages til underviseren.
Betalingsbetingelser
Betalingsfristen fremgår af fakturaen. Der kan indgås aftale om ratebetaling, når du tilmelder dig - ring venligst.
Hvis man fortryder at have tilmeldt sig et kursus, kan man ved framelding før 10 dage inden kursusstart få alle pengene retur. Ved senere framelding fratrækkes et administrationsgebyr på kr. 100,-.
Tilbagebetaling er dog ikke muligt for arrangementer med 3 mødegange eller mindre.
Tilbagebetaling er heller ikke muligt efter kursusstart.
Hvis et hold er fuldtegnet eller ikke oprettes, tilbydes alternative hold eller det fulde kursusgebyr tilbagebetales.
Påmindelsesgebyr på kr. 50,- ved hver påmindelse.
Betaling med Dankort
Vi tager ikke noget gebyr for brug af dankort. Når du foretager din bestilling, vil alle indtastede oplysninger blive SSL krypteret via en sikker linje, som er godkendt af Nets.
Du kan læse mere om betaling og sikkerhed på nettet hos Nets og hos Forbrugerrådet
Hvornår hæver vi beløbet på din konto.
Da det ikke er en fysisk vare du har købt og skal have sendt til dig,
hæver vi beløbet inden for 4 arbejdsdage.
Forbehold
Vi tager forbehold for fejl og mangler i det udsendte program, lærerskift, kommunale lokalers standard og udstyr samt ændring af undervisningssted og forløb.