LOF Haslev - Kurser, foredrag og oplevelser
Præstøvej 94
LOF på FacebookKom på rundvisning på Danmarks ældste kostskole – Herlufsholm Skole og Gods.
LOF inviterer til at få et unikt kig indenfor murene, hvor vi vil høre historien om hvordan det gamle benediktinerkloster, stiftet i 1135, er blevet til en topmoderne skole for elever fra 6.kl til 3.G.
Vi besøger Herlufsholm Kirke opført i 1200-tallet.
I Klosterbygningen vil vi opleve Festsalen, hvor eleverne går til bal, og den Gamle Spisesal, som stadig bruges til elevernes daglige måltider.
Turen fortsætter til Skolebygningen og Museumsbygningen med den spændende Naturvidenskabelige Samling. Her findes også Fysikum – skolens nylig-genåbnet Museum for Kemi og Fysik undervisning fra begyndelsen af 1800-tallet med mange unikke genstande indenfor videnskab.
Hvis tiden tillader det, runder vi besøget af med et kig på de mange nyere bygninger eller en tur i parken.
Rundviser og historie fortæller: Niels Christian Koefoed
Mødested: Parkeringspladsen ved Herlufsholm Kirkegård.
Besøgende, der kommer fra Ringstedgade, kører på Herlufsholm Allé under to viadukter
og krydser derefter Susåen. Vejen går nu opad, og Herlufsholm ses på venstre side af alléen, men på toppen af bakken drejer I til højre ind på parkeringspladsen.
Sæt evt. GPS på Herlufsholm Allé 169 (=kontor- og redskabsbygning ved kirkegården
Herlufsholm Skole og Gods, Herlufsholm Allé 170, 4700 Næstved