UDSOLGT - Forårsaften ved Vejlen – naturens magiske koncert

    Med Poul Rasmussen

    Arrangementet er udsolgt.
    Forårsaften ved Vejlen – naturens magiske koncert

    Midt i maj er naturen på sit højeste! Fuglene synger, frøerne kvækker, og der er liv overalt. Det er en tid, hvor dyr kæmper om territorier, finder partnere og fylder luften med deres stemmer.

    Tag med på en stemningsfuld aftentur ved Vejlen på Tåsinge, hvor vi lytter til naturens koncert. Hvis vejret er godt, kan vi høre nattergalens smukke sang, mens rørsanger og kærsanger stemmer i. Viben laver luftakrobatik, vandriksen skriger i skumringen, og måske kan vi høre den grønbrogede tudses karakteristiske fløjt.

    Undervejs tager vi os tid til at tale om den fantastiske natur omkring os. Hvordan er Vejlen blevet til? Hvilken betydning har naturpleje for området? Og vigtigst af alt – hvordan kan vi passe bedre på vores natur, så også kommende generationer kan nyde den?

    Kom med og oplev forårets magi, bliv klogere på naturen og vær med i en spændende samtale om, hvordan vi bevarer den. En aften, hvor vi lytter, lærer og nyder!

    Vær opmærksom på, vi flytter arrangementet til d. 21. maj, hvis vejret er for dårligt. Alle deltagere vil få besked på mail og på sms, hvis vi er nødt til at rykke arrangementet.

    Praktisk info

    Der bliver udleveret en mulepose med en flaske vand og frugt. Dette er inkluderet i prisen.
    Nummer
    251510 - UDSOLGT - Forårsaften ved Vejlen – naturens magiske koncert
    Første mødegang
    onsdag den 14.05.25 kl. 18:30 - 20:30
    Undervisere
    Adresse

    Tåsinge Vejle, Vejlen, 5700 Svendborg

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Debat
    DKK 50,00