Zumba Gold – Bevægelse til musik - Hensyntagende

zumba_hensyntagende_lof_frederikssund

Zumba Gold – Bevægelse til musik - Hensyntagende

Få pulsen op og glæden frem med latinamerikanske rytmer og verdensmusik i et roligt og trygt tempo. Dette hold er for dig, der ønsker bevægelse til musik uden højt tempo eller kompleksitet.

Vi arbejder med enkle trin og bevægelsesserier, der bygges op trin for trin, så du nemt kan følge med – uanset erfaring. Undervisningen er skånsom og uden høj belastning, og du får mulighed for at bevæge dig frit og i dit eget tempo.

Du styrker din koordination, balance og kropsfornemmelse, samtidig med at du oplever musikkens energi og rytme. Undervejs får du også et indblik i de forskellige stilarter. Holdet er ideelt for begyndere og for dig, der ønsker en rolig, effektiv og motiverende form for bevægelse. Et nærværende fællesskab, hvor der er plads til dig – præcis som du er.

Husk drikkedunk, indendørssko og evt. håndklæde.

-----
LOF Frederikssund tilbyder også hold til personer, som på grund af en fysisk eller psykisk skavank har behov for særligt tilrettelagt undervisning.

Vi tilbyder hensyntagende undervisning på små hold med max 8 deltagere, hvor der er mulighed for at give hver enkelt deltager særlig opmærksomhed. Du behøver ingen henvisning for at deltage hos os, da vi er en aftenskole. Men du skal have en fysisk eller psykisk skavank på vores hensyntagende hold, som gør det svært at deltage på et alment hold.

Frederikssund Kommune kræver, at du underskriver en tro- og loveerklæring. Du vil derfor blive bedt om at underskrive en sådan, når du møder på holdet på første mødegang. Du vil ikke blive bedt om yderligere dokumentation.

-----

Find vej til gymnastiksalen:
Hvis du kommer i bil, skal du parkere på skolens parkeringsplads. Der er en brandvej langs boldbanerne, som du skal gå ned ad til Blok 5. Når du står ved Blok 5, skal du gå ind ad døren og så er det første dør på venstre side. Du kommer direkte ind i gymnastiksalen, så du skal vise hensyn, hvis du skal anvende omklædningsmulighederne, som kun kan tilgås fra gymnastiksalen. Det er unisex omklædning.

Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Handicap

DKK 895,00

Info

Nummer

271021

Første mødegang

torsdag 07.01.2027, kl. 16.00 - 17.00

Sidste mødegang

torsdag 29.04.2027, kl. 16.00 - 17.00

Antal mødegange

14 mødegange

Adresse

Fjordlandsskolen Skibby, Selsøvej 16, 4050, Skibby (Gymnastiksalen) Se på kort

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk