Blid Hatha Yoga - hensyntagende
Blid Hatha Yoga - hensyntagende
- færre skavanker, dybere vejrtrækning, bedre søvn og mere ro i sindet
- færre skavanker og smerter, dybere vejrtrækning, bedre søvn og mere ro i sindet.
Dette hold er for dig, som drømmer om:
• færre skavanker
• øget styrke og smidighed
• øget mobilitet og bevægelighed i dine led
• færre smerter i kroppen
• bedre kropslig forståelse
• mindre tankemylder
• bedre søvn
Måske er du træt af flere og flere skavanker, måske har du en fornemmelse af, at din vejrtrækning kunne være mere fri, dyb og rolig.
Måske kender du oplevelsen af tankemylder alt for godt og drømmer om at kunne stilne sindet og tænke mere klart, måske fantaserer du om bedre søvn.
Måske drømmer du bare om at øge din livskvalitet i det hele taget ...
Alt dette kan dette yogahold hjælpe dig med, når vi nyder de fantastiske kroppe vi har, arbejder med bevægelser, stillinger og åndedrættet med udgangspunkt i Hatha yoga krydret med inspiration fra Somatics, funktionel træning, små flow, Alexanderteknik, venepumpeøvelser, restorativ yoga mv.
Kom og vær med - lige præcis som du er - i dette trygge og dejlige yogarum, som tager udgangspunkt i, at yogaen tilpasses dig og møder dig, hvor du er og ikke omvendt.
Og selvfølgelig afslutter vi altid med en god lang afspænding, hvor alt det du har arbejdet med integreres i krop og sind.
Underviser er uddannet fra en af Danmarks mest grundige yogalæreruddannelser på 2 år (850 timer) med utallige efteruddannelser, bl.a. i restorativ yoga, og har en baggrund som ergoterapeut, sundhedsfaglig kandidat og lærer i Alexanderteknik.
-----
Berit fortæller: "Kom til yoga på et af mine hold, hvis du er nysgerrig af natur, for så vil en fantastisk verden åbne sig for dig, hvor du ud fra din egen krops præmisser vil opleve og undersøge sammenhængen mellem styrke, smidighed og øget mobilitet i lige præcis din krop, hvad det vil sige at lande åndedrættet dybt og nærende, opleve hvordan du kan regulere dig selv, dit nervesystem og din energi meget bedre.
Vi arbejder med forbedret kropskontakt og hjernetræning, så din hjerne sender impulser ud og vækker alle hjørner af din fantastiske krop. Vi undersøger og leger sammen med tilgange til krop og bevægelse som Somatics, Alexanderteknik, Restorativ yoga, Funktionel yoga, seneste viden inden for nervesystemet og dermed vagus nerven, seneste smertevidenskab og håndtering af skavanker, seneste viden omkring vigtigheden af opbygning af styrke specielt for kvinder op mod overgangsalderen og tiden derefter, vi arbejder med mudraer som håndstillinger med energetiske påvirkninger, undersøger chakraer, micro-træning, z-health, nutritious movement (Katy Bowman) og så meget andet, og så afslutter vi altid med en skøn lang afspænding, hvor alt det, du har arbejdet med, integreres i krop og sind. Ses vi?"
NB:
Frederikssund kommune kræver, at deltagere på små hold, som er tilrettelagt som hensyntagende/handicapundervisning, skal underskrive en erklæring. Du vil ikke blive bedt om yderligere dokumentation.
Indlæser frie pladser...
Priser
Handicap
DKK 1.600,00 1.900,00
Info
Nummer
261035Første mødegang
torsdag 08.01.2026, kl. 12.40Antal mødegange
16 ud af 19 tilbageAdresse
LOF, Bløden 21A, 3600 (Salen)