Tegning - for voksne
JIMA Visuals
Tegning - for voksne
✏️ Giv slip på skærmen – og tag fat i farverne! ✏️
At trylle liv frem på et stykke papir med en blyant i hånden – dét er ren magi ✨
Når vi tegner, åbner vi døren til en verden, hvor tid og krav forsvinder, og hændernes stille arbejde vækker noget i os, vi måske havde glemt: glæden ved at skabe.
Vi arbejder grundlæggende med stregen, lys og skygge i forskellige former samt perspektiv og gennem små øvelser optræner vi håndens håndelag og det indre og ydre øje. Vi tegner både i sort/hvid og farver og prøver forskellige teknikker og tegnematerialer. Vi tegner fra fri fantasi, efter skabeloner og stilleben – og er der stemning for det, går vi på opdagelse i nærmiljøet et par gange efter inspiration og motiver.
Du kan bruge tegning i sig selv eller som oplæg til malerier, grafik eller større formater.
I en hverdag fyldt med skærme og tempo, giver tegningen os et roligt åndehul. Et sted, hvor vi kan fordybe os, være kreative og bare være til – i godt selskab og med god tid.
Her handler det ikke om at kunne på forhånd – men om at give sig selv lov til at prøve, opdage og nyde ❤️
-----
"Jeg elsker min fredag på tegneholdet. Det sociale samvær, hvor alle er med. Uanset hvor meget eller hvor lidt du tegner, har det ingen betydning, alle kan være med. Når jeg tegner bliver det lidt meditativt for mig og tiden går bare og pludseligt er der kaffepause. Det kan være svært at slippe tegneblokken. Det er både svært, intenst og sjovt."
Kate Aastrup
-----
Medbring egne tegnematerialer; blyanter i 2H, 4H, 6H og 2B, 4B, 6B og forskelligt tegnepapir eller -blok A4-A3. Evt. samlemappe.
Pernille har farveblyanter og materialer til øvelserne.
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 750,00
Info
Nummer
262111Første mødegang
fredag 18.09.2026, kl. 12.30 - 14.40Sidste mødegang
fredag 30.10.2026, kl. 12.30 - 14.40Antal mødegange
6 mødegangeAdresse
LOF, Bløden 21A, 3600, Frederikssund (Undervisningslokalet) Se på kort