Akvarel - for begyndere og letøvede

Akvarelweeekend.jpg
Maiken.JPG

Underviser

Maiken Hejnfelt

Akvarel - for begyndere og letøvede

- torsdag formiddag

Har du lyst til at udforske akvarellens lette og levende udtryk?

På det lille hold er der god tid til dig, og du får mulighed for at arbejde med dine egne idéer og motiver.

Du lærer, hvordan vand og farver spiller sammen, og hvordan du kan bruge vandets magi til at skabe forskellige udtryk i dine billeder. Vi arbejder med farveblandinger både på paletten og direkte på papiret og undersøger forskellen.

Du kommer også til at arbejde med tegneøvelser, optegning af motiver, perspektiv og forskellige pensler. Vi prøver kræfter med både tør pensel og vådt i vådt og ser på, hvordan teknikkerne giver forskellige resultater. Måske får du også lyst til at kombinere akvarellen med tusch.

Undervejs ser vi på andre akvarelmaleres værker og henter inspiration til dit eget arbejde.

Materialer
Inden kursusstart får du en materialeliste, som bedes fulgt, så du har det hele klar fra første kursusgang.

Derudover skal du betale 100 kr. til kursusmaterialer, som udleveres i undervisningen. Beløbet betales direkte til underviseren.

Har du lyst til at opleve, hvad vand, farver og papir kan skabe sammen? Så kom med.

Du skal medbringe følgende materialer:
• Klude
• Pensler, både store, flade og brede men også spidse og runde
• Spartler
• Farver af en god kvalitet – f.eks. Winsor & Newton
• Papir – både skitse- og akvarelpapir, og det skal være Canson Montval 300g
   koldpresset Fine Grain
• 2 bøtter til vand
• Alt hvad der kan tænkes brugt i forbindelse med opbygning af maleriet

Udtalelse fra kursist på malehold: Jeg har deltaget i Maiken Hejnfelts kursus i akryl og akvarel maling, onsdag formiddag. Jeg vil rose Maiken for hendes undervisningsevne. Hun er meget vidende, dygtig teoretisk og praktisk, og hun er en fantastisk formidler. Hun “læser” hurtigt hver elev, og er samtidig god til at udfordre os. Der er run på fra første minut, og der er ingen spildtid, ingen pauser. Jeg ser allerede frem til efterårets kursus. - Karen Juhl Nielsen, deltager på malehold

Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Almen

DKK 1.050,00

Info

Nummer

271052

Første mødegang

torsdag 25.02.2027, kl. 10.00 - 13.00

Sidste mødegang

torsdag 08.04.2027, kl. 10.00 - 13.00

Antal mødegange

5 mødegange

Adresse

Pedersholm, Roskildevej 161, 3600, Frederikssund (S9 og S11) Se på kort

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk