På strejftog i Vesthimmerland 2

    - oplevelsesrig bustur med forfatter Henrik Bugge-Mortensen

    Du smører en god madpakke og vi sørger for en hel dag fyldt med oplevelser

    Den vestlige del af Himmerland er et rent skatkammer af gode historier og storslået natur. Der er så meget at fortælle og vise frem, at vi har planlagt to spændende busture i området.

    Forfatter Henrik Bugge Mortensen, der har et stort kendskab til Himmerland, som han har beskæftiget sig med i både bøger og på tv, har planlagt en spændende dag, hvor vi skal besøge både kendte og ukendte steder i Vesthimmerland. Idéen bag turene er ganske enkel – du laver en god madpakke eller madkurv og vi sørger for en hel dag, hvor oplevelserne står i kø.

    Dette er tur nr. 2 – det sydvestlige hjørne 

    Vi besøger bl.a. Farsø, hvor forfatteren og nobelprisvinderen Johannes V. Jensen blev født. Han havde også en berømt søster, nemlig Thit Jensen, kvindesagsforkæmper og en af sin tids mest læste forfattere.

    I Farsø skal det også handle om den markante modstandsmand Christian Ulrik Hansen, der blev fanget af tyskerne og henrettet i Ryvangen 23. juni 1944.

    Gedsted Kirke byder på kalkmalerier, der tidligere skræmte folk fra vid og sans. Vi skal også besøge Lovns Halvøen, Ulbjerg Klint, Testrup Kloster, og Tanghuset ved Sundstrup, hvor der tidligere udspillede sig et sandt tangeventyr. I Skindersbro mellem Ulbjerg og Møldrup besøger vi den tidligere slagmark, hvor tyske og danske soldater udkæmpede det drabeligt slag.  

    Vi begynder dagen med rundstykker, så husk kaffe eller te på termokanden.

    Vi finder et godt sted i naturen, hvor den medbragte madpakke nydes, så husk et tæppe. Der bliver også tid til en kop eftermiddagskaffe i det fri.

    Husk fodtøj og påklædning efter vejret. Når turen begynder får alle deltagere udleveret kort og program for dagen. På turen kan du købe bogen ”På strejftog i Himmerland” skrevet af Henrik Bugge Mortensen til kr. 100.    

    For at gøre turen så billig som muligt har vi valgt, at folk selv smører en madpakke og tager drikkevarer med.           


    Vidste du iøvrigt, at LOF har mange spændende oplevelser i hele Danmark. Du kan se dem her ved at klikke her:oplevdanmark


    Praktisk info

    Der vil være opsamling i Støvring, Haverslev og Aars. Sted oplyses senere. 

    Nummer
    24181 - På strejftog i Vesthimmerland 2
    Første mødegang
    søndag den 26.05.24 kl. 09:00 - 17:00
    Adresse

    Bustur,

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Almen
    DKK 350,00
    søndag den 26.05.24

    Kl. 09:00 - 17:00

    Henrik Bugge-Mortensen

    (Opsamling flere steder)