KUNSTRUTEN med Peter Kjær

    - Online Højskole over 6 mandage

    Kunstruten med Peter Kær: Online højskole over 6 mandage. Vi skal besøge 6 museer og høre om aktuelle og kommende kunstudstillinger. 

    ’KUNSTRUTEN MED PETER KÆR’ er LOF’s populære virtuelle højskole med kunsthistoriker Peter Kær som fast højskolevært. Alt foregår ’live’, hvor Peter byder velkommen, snakker med fagansvarlige oplægsholdere fra museerne og styrer dialogen.

    Med KUNSTRUTEN får du et unikt indblik i nogle af Danmarks mest interessante kunstmuseer og udstillinger – direkte hjemme fra din egen stue. Det kommende program vil snart blive offentliggjort.

    Over seks mødegange kommer du med på en lærerig rejse gennem en række forskellige og aktuelle kunstretninger og udstillinger. Du kan oven i købet dele din skærm med andre – og fx se højskolen via din tv-skærm.

    Med LOF’s online højskole udfordrer vi højskolens traditionelle form. Deltagerne mødes på den digitale platform Zoom første gang mandag den 4. nov. mellem kl. 19-21, hvor alle deltagerne får mulighed for at få en halv times introduktion til teknikken. Herefter er der højskole seks mandage fra kl. 19-21 (3 mandage i november/december 2024 og 3 mandage i januar 2025). På disse seks aftener udfoldes kunsthistorien af oplægsholdere fra museerne med speciale i netop deres område.

    Sådan forløber en online højskoledag:
    Hver højskoleaften varer 2 timer fra kl. 19-21, og du ledes igennem programmet af vores højskolevært Peter Kær. Som en fast del af højskolekonceptet samles vi kl. 19 til fællessang og introduktion til dagens tema. Derefter går vi til dagens foredrag fra et af de 6 deltagende kunstmuseer i Danmark.

    Under foredraget kan deltagerne stille spørgsmål i chatten, og efter foredraget er der snak og dialog i mindre gruppen i små rum - de såkaldte ’breakout rooms’. Peter Kær styrer debatten og sørger for at binde temaerne sammen og giver inspiration til videre oplevelser – online eller rundt om i landet.

    Til hver højskolegang har vi indlagt 5 minutters bevægelse ledet af en dygtig underviser fra LOF, så vi får rørt kroppen lidt i løbet af de to timer.

    I ’KUNSTRUTEN MED PETER KÆR’ kan du møde:
    04.11.24
    En halv times introduktion til Zoom (valgfrit, hvis du fx har prøvet Zoom før)
    11.11.24
    Rudolph Tegners Museum og Statuepark
    25.11.24
    Jens Søndergaards Museum/Lemvig Museum 
    02.12..24
    ARKEN
    13.01.25
    Kunstmuseum Brandts
    20.01.25
    Davids samling
    27.01.25
    Skovsgaards museum, Viborg

    OBS! Højskolen foregår live og vil IKKE blive optaget, og dermed er der ikke mulighed for at se det senere.

    'Kunstruten med Peter Kær' er et samarbejde mellem 6 LOF-afdelinger fra hele landet.

    Du er velkommen til at invitere en ven eller to til at sidde med ved skærmen, så du har en at dele oplevelsen sammen med. Måske får I senere lyst til at besøge nogle af museerne sammen.

    Uddybning af de 6 temaer:

    04.11.24: Introduktion til Zoom
    Alle deltagere inviteres til introduktion af online platformen Zoom. Introduktionen er målrettet nye brugere af Zoom mediet, og de erfarne kan bruge det som en lejlighed til at tjekke teknikken. Vi gennemgår funktionerne og der er mulighed for at stille spørgsmål.

    .............................................

    11.11.24:
    1. Tema: Rudolph Tegners Museum og Statuepark

    ​Rudolph Tegner Museet er ikke alene et sted for kunst; det er også et sted, hvor arkitekturen arbejder i harmoni med omgivelserne. Den smukke statuepark, der omgiver museet, er en forlængelse af kunstnerens vision, hvor hans monumentale skulpturer bliver en integreret del af naturen.

    Udover værker af Rudolph Tegner afholder museet skiftende udstillinger.

    Oplægsholder: Luise Gomard, museumsinspektør

    ............................................

    25.11.24:
    2. Tema: Jens Søndergaards Museum/Lemvig Museum

    Farvekraft ad helvede til!
    Vi er på kanten af verden, hvor landet brat stopper og Vesterhavet tager over. Her på den yderste skrænt ligger Jens Søndergaards Museum, forblæst og simpelt i sit ydre. Men inde på museet hersker Jens Søndergaards storslåede kunst – store, dramatiske og farverige malerier af himmel og hav, og af et Vestjylland, som sjældent er portrætteret i kunsten.

    Jens Søndergaard fandt stor inspiration i Bovbjerg, hvor hans motiver lå lige uden for vinduet. På Bovbjerg har man et vidt udsyn ud over Vesthavet oppe fra de høje skrænter. Der er frit skue til de klassiske fire elementer: VAND – JORD – LUFT – ILD. Det er ikke tilfældigt, at han er blevet kaldt Vesterhavets maler.

    Han har skildret det utallige gange. Dygtigt og følt. I stilhed og storm. Naturen var Søndergaards store inspiration og hans kunst taler direkte ind i en nutidig længsel efter naturen og den ro, vi som mennesker kan finde der.

    Kom med på en rejse mod vest, hvor vi igennem Jens Søndergaards kunst skal opleve og føle Vestjylland som aldrig før.

    Oplægsholder: Inger Bjørn Knudsen, museumsinspektør og historiker

    .............................................

    02.12.24:
    3. Tema: ARKEN

    I perioden 22.08.2024 – 05.01.2025 præsenterer ARKEN udstillingen JEG ER ILD OG VAND. URSULA REUTER CHRISTIANSEN.

    Oplægsholder: Dorthe Juul Rugaard, Seniorkurator & samlingschef.

    .............................................

    13.01.25.:
    4. Tema: Kunstmuseum Brandts

    I perioden 05.10.2024 – 23.02.2025 præsenterer Brandts udstillingen NÅL OG TRÅD – HÅNDARBEJDE I KUNSTEN.

    1. del: Kunstmuseum Brandts faste perler og DNA
    Samlingen på Kunstmuseum Brandts rummer 250 års dansk kunsthistorie og afspejler skiftende tiders kunstsyn. Under foredraget vil museumsinspektør Ellen Egemose dykke ned i vigtige værker i museets samling, der både rummer kanoniske favoritter og hidtil oversete perler. Også Kunstmuseum Brandts’ nyeste samlingserhvervelser af dansk samtidskunst vil blive udfoldet i perspektivrigt samspil med den historiske samling.

    2. del: Nål og tråd – håndarbejde i kunsten
    Museumsinspektør Linnea Mølbak Szilas fortæller om særudstillingen, der sætter fokus på håndarbejdets historie fortalt gennem kunsten. Håndarbejdets popularitet er igennem de seneste par år steget og steget. Også i billedkunsten sætter håndarbejdet sine spor, og det er de tråde, udstillingen samler op: Fra historiske værker, der skildrer håndarbejdende mænd og kvinder fra forskellige lag af samfundet, til billedvævere, som igennem årtier har forvandlet garn til originale kunstværker, og ikke mindst til samtidskunsten, der i dag med fornyet gejst aktualiserer håndarbejdet.

    Oplægsholdere: Ellen Egmose og Linnea Szilas begge museumsinspektører på Kunstmuseum Brandts.

    .............................................

    20.01.25:
    5. Tema: Davids Samling
    Davids Samling blev stiftet af højesteretssagfører C.L. David, der efterlod sine kunstsamlinger til eftertiden i det hus i Kronprinsessegade, han selv boede. I dag består museet af tre permanente samlinger: Den islamiske, den ældre europæiske og den nyere danske samling.

    Den væsentligste er den islamiske samling, som repræsenterer stort set hele den klassiske, islamiske verden fra Spanien i vest til Indien i øst, og den dækker perioden fra det 7. til det 19. århundrede. Samlingen er langt den største af sin art i Skandinavien, og den hører til blandt de væsentligste i den vestlige verden. Hvert år vises særudstillinger med relation til samlingsområderne, og der tilbydes gratis omvisninger samt aktiviteter for børn i skoleferierne.
     
    På hjemmesiden kan findes lidt info om museets historie https://www.davidmus.dk/museets-historie

    .............................................

    27.01.25.:
    6. Tema: Skovgaard Museet
    Foredraget tager afsæt i fortællingen om Skovgaard Museet i Viborg og samlingens betydning for vores mentale billeder af det danske landskab.
    Hvem var maleren P.C. Skovgaard og hvordan formede han, sammen med andre kunstnere og tænkere, forestillingen om det danske landskab i 1800-tallet?
    Foredraget giver deltagerne indsigt i museets samling af romantiske landskabsmalerier og udfolder Skovgaard familiens historie og forskellige kunstneriske udtryk.

    Oplægsholder: Pernille Rom Bruun, museumsleder

    .........




    Praktisk info

    Om det tekniske

    LOF’s online højskole foregår i gratisprogrammet Zoom. Alt du skal bruge er en internetforbindelse og en tablet eller computer.

    D. 04.11.24. inviteres du til en online test af teknikken med introduktion til, hvordan du deltager, skriver bemærkninger i chatten og bidrager til debatten.

    For spørgsmål til teknikken kontakt Susanne på tlf. 23321843. Nogle dage før holdstart vil du få tilsendt et link på mail.

    Selve højskolen starter d. 11.11.24. Du får tilsendt en mail med link, og det er det samme link, som du skal benytte alle 6 gange. Hver uge sendes en mail med dagens sang, så du kan følge med hjemmefra.

    OBS! Vær opmærksom på, at der IKKE er Kunstruten mandag den 18. nov.


    Nummer
    24290 - KUNSTRUTEN med Peter Kjær
    Første mødegang
    mandag den 11.11.24 kl. 19:00 - 21:00
    Undervisere
    Adresse

    Online Foredrag,

    Se på kort

    Mødegange
    6
    Ny pris (hold er startet)
    Almen
    DKK 198,00 395,00
    mandag den 11.11.24
    Er blevet afholdt
    mandag den 25.11.24
    Er blevet afholdt
    mandag den 02.12.24
    Er blevet afholdt
    mandag den 13.01.25

    Kl. 19:00 - 21:00

    Peter Kjær

    (Via Zoom)

    mandag den 20.01.25

    Kl. 19:00 - 21:00

    Peter Kjær

    (Via Zoom)

    mandag den 27.01.25

    Kl. 19:00 - 21:00

    Peter Kjær

    (Via Zoom)