Vi starter med skånsom varmtvandstræning og afslutter med afslappende yin yoga. Først 45 minutter i det varme vand, derefter en kort pause på 15 minutter til omklædning, og så 1 time og 15 minutter med yin yoga.
Varmtvandstræningen styrker muskler, led og sener gennem konditions- og stabilitetsøvelser, som er blide for kroppen. Yin yoga, der foregår liggende eller siddende, fokuserer på indre ro og fordybelse ved at holde stillinger i 3-5 minutter for at smidiggøre bindevævet og berolige nervesystemet.
Øvelserne i begge discipliner kan tilpasses individuelle behov, så alle kan være med – også hvis du har fysiske udfordringer.
BEMÆRK:
Er du pensionist i Odsherreds kommune, så tjek her om du er berettiget til Særligt tilskud.
https://lof.dk/media/27574/retningslinje-for-tilskud-til-pensionister-i-odsherred-kommune.pdf
Det kan også være en god idé at medbringe noget at drikke og evt. en lille snack til efter vandtræningen, så du er klar til yin yoga – eller til når din praksis er færdig.
Baeshøjgård, Baeshøjgårdsvej 2- 6, 4560 Vig