Klik på det mødelink, du har modtaget fra din aftenskole.
Sig ja, når du bliver bedt om at åbne Zoom. Er det din første gang, du bruger Zoom, skal du sige ja, når du bliver bedt om at installere Zoom.
Godkend, at Zoom får adgang til brug af din mikrofon og kamera på din computer.
Klik på “Join with video” og “Join with computer audio”.
Når du er kommet ind i Zoom, så tjek, om din mikrofon og dit webcam virker. Det gør du nederst på skærmen i menulinjen. Her ser du to knapper, som aktiverer dit kamera og din mikrofon. Tryk på knapperne for at tænde dit kamera og din mikrofon. Tryk samme sted igen for at slukke dem.
Når kurset går i gang, er det en god idé at slukke din mikrofon (mute dig selv), så din baggrundsstøj ikke forstyrrer de andre. Når du skal tale, klikker du på mikrofonsymbolet, så den åbner. Læs mere om vigtige funktioner i Zoom.