Mindfulness og yoga - kvinder (H) -
Mindfulness og yoga - kvinder (H) -
- for dig med stress, angst og tankemylder
Har du brug for mere ro i kroppen og hovedet? Oplever du stress, uro, angst eller tankemylder, og længes du efter et rum, hvor du kan sænke tempoet og vende opmærksomheden hjem til dig selv?
På dette hold kombinerer vi sansebaseret yoga, mindfulness, åndedrætsøvelser og enkle metakognitive principper. Vi arbejder med at skabe forbindelse til kroppen, åndedrættet og nuet og øver os i at være mere til stede med det, der er – uden krav om at skulle præstere eller gøre noget bestemt.
Sansebaseret yoga tager udgangspunkt i den indre sansning og din egen oplevelse af kroppen. Det handler ikke om at udføre yogaøvelser perfekt, men om at mærke efter og undersøge, hvad der føles rart og meningsfuldt for dig. Gennem rolige bevægelser, yoga, meditation og åndedræt får du mulighed for at skabe mere ro, nærvær og kontakt til dig selv.
Vi inddrager også inspiration fra den metakognitive tilgang, hvor vi øver os i at lade tanker være tanker frem for at blive fanget af dem. Du vil derfor både arbejde med din opmærksomhed og med at rette den mod kroppen, sanserne, åndedrættet og det, der sker lige nu.
Holdet foregår i en rolig og tryg atmosfære, hvor du kan deltage på dine egne præmisser. Du behøver ikke have erfaring med yoga eller mindfulness, og øvelserne kan tilpasses forskellige kroppe og niveauer. Du går måske fra undervisningen med en større fornemmelse af ro, nærvær og kontakt til dig selv – og med enkle redskaber, som du kan tage med dig ind i hverdagen.
Underviser er autoriseret psykolog og uddannet sansebaseret yogalærer med erfaring inden for blandt andet stress, angst, tankemylder og mental trivsel.
Dette hold er specielt rettet til dig med et fysisk, psykisk eller mentale udfordringer, som betyder, at du ikke kan deltage på et af vores almindelige hold inden for samme emne.
På et hensyntagende hold er I ikke flere end syv deltagere, og undervisningen kan tilpasses individuelt, så du arbejder med netop de gener og udfordringer, som du har.
Er du i tvivl om, om du kan deltage på et hensyntagende bevægelseshold, så ring til LOF Midtjylland på tlf. 87 26 23 26 for nærmere vejledning.
Indlæser frie pladser...
Priser
Handicap Viborg Kommune
DKK 650,00
Handicap anden kommune
DKK 1.300,00
Info
Nummer
7146010Første mødegang
onsdag 03.03.2027, kl. 19.30 - 21.00Sidste mødegang
onsdag 14.04.2027, kl. 19.30 - 21.00Antal mødegange
6 mødegangeAdresse
LOF Midtjylland, Vævervej 10c, 1 sal, 8800, Viborg (Lokale 9) Se på kort