Design din egen lampeskærm - workshop 10/11-26
Design din egen lampeskærm - workshop 10/11-26
Har du en lampefod, der trænger til nyt liv eller et loppefund, der mangler den helt perfekte skærm?
På denne kreative workshop designer og fremstiller du din egen unikke lampeskærm, som passer præcis til din stil og dit hjem.
Alle kan være med
Maria guider dig trin for trin gennem hele processen, og du behøver ingen særlige forkundskaber for at være med. Du vælger selv stof og udtryk, så resultatet bliver helt personligt.
Du går hjem med en færdig lampeskærm, som du selv har skabt og som ingen andre har magen til.
Har du lyst til at gøre lampen helt unik, kan du også tilmelde dig min keramiske lampefods workshop, hvor du dekorerer en keramiske lampefod, der passer perfekt til din egen lampeskærm. Tilmeld dig her: Design din egen keramiske lampefod - workshop 26/9-26
Praktisk:
Du skal selv medbringe et stykke nystrøget stof til din lampeskærm.
Vi laver en skærm med en diameter på 25 cm. Stoffet skal derfor være minimum 85xH.40 cm.
Vælg gerne bomuld, hør eller lignende, da det egner sig bedst.
Medbring en god saks.
Der skal påregnes en materialepris på ca. 350kr., som afregnes direkte med underviseren
Om Maria:
Maria har arbejdet med æstetik, materialer og indretning i over 30 år, blandt andet i mode- og interiørbranchen. Gennem tiden har hun indrettet hjem for private kunder både i Danmark og i udlandet, og har altid været optaget af stemning, farver og det, der får et rum til at føles rart at være i.
I dag designer Maria blandt andet lampeskærme for interiørbutikker og indretningsarkitekter.
"Jeg holder af processen, hvor materialer, farver og proportioner langsomt finder deres form og hvor små valg gør en stor forskel for udtrykket."
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 355,00
Info
Nummer
262188Mødegang
tirsdag 10.11.2026, kl. 17.00 - 21.00Antal mødegange
1 mødegangAdresse
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600, Frederikssund (Mødelokalet) Se på kort