Om LOF

LOF står for Liberalt Oplysnings Forbund. LOF Frederikssund har til formål at skabe tidssvarende kvalitetsundervisning og aktiviteter, der giver en faglig viden og livsglæde og som skaber nye relationer på tværs af aldre og baggrunde.

Gennem LOF's landsorganisation samarbejder LOF-afdelinger i hele landet. Se mere på www.LOF.dk.

Folkeoplysning - kurser, ture og foredrag
LOF Frederikssund udbyder kurser under folkeoplysningsloven i Frederikssund kommune.

Vi arrangerer kurser inden for en bred faglig palette i mange kategorier. Endvidere tilbyder vi spændende foredrag og ture.

LOF indgår som en aktiv og dynamisk aftenskole i lokalområdet og vægter samarbejde med biblioteker, foreninger, lokalråd m.fl.