kaffe-lof-frederikssund
Kjeld Hermansen

Underviser

Kjeld Hermansen

FOREDRAG (LIVESTREAM): Kaffe

- Livestreamet fra Århus Universitet

LOF Frederikssund og Frederikssund Bibliotekerne byder igen velkommen til offentlige foredrag i naturvidenskab. Foredragene livestreames fra Århus Universitet - vi mødes på biblioteket og ser foredraget sammen - du tilbydes kaffe/te og småkager og en skøn aften sammen med andre.

Inden arrangementet byder Frederikssund Bibliotekerne og LOF Frederikssund velkommen.

Hør tre forskere fortælle om kaffe – om kaffeplantens biologi, dens dyrkning og bearbejdning til den kaffe vi drikker, om bæredygtig kaffe, om den betydning klimaændringerne vil få for fremtidens kaffe og om sundhedsaspekterne ved at drikke kaffe.

Kaffeplanten er en flerårig afgrøde med en enorm betydning globalt – både økonomisk og kulturelt. Botaniker Anders Barfod, som i mere end fire årtier har forsket i tropiske planteressourcer, vil give en bred indføring i kaffeplantens botanik – herunder den nyeste udforskning af dens vilde slægtninge. Coffea-slægten illustrerer glimrende den store betydning af agrobiodiversitet for landbrugsproduktionen i en verden i stadig forandring. Du vil også høre om hvad kaffebønnen mere præcist udgør i frugten, og få indblik i hvordan man kommer fra den høstklare frugt på kaffebusken til den dampende kop kaffe som mange af os nyder hver dag.

Millioner af farmere i det såkaldte ’kaffebælte’ omkring Ækvator producerer nok kaffe til at vi, verden over, kan nyde 30.000 kopper i sekundet. Det kræver et stort areal, og historisk set har kaffedyrkning ført til afskovning og tab af biodiversitet, men under visse forhold har kaffedyrkning i dag en helt anden rolle. Naturressourceøkonom Aske Skovmand Bosselmann vil fortælle om kaffens dyrkning og hvordan farmere verden over ikke bare producerer kaffebønner, men også økosystemtjenester som vi alle kan drage fordele af – bl.a. i forhold til klimaforandringer som i dag er et centralt emne inden for bæredygtig kaffe. Du får også et indblik i den nyeste forskning der skal sørge for at vi fortsat kan drikke kaffe i et forandret klima.

I foredraget sættes vores brug af kaffe også i et historisk perspektiv. Selve udviklingen i danskernes forbrugsmønster af kaffe, fra den blev introduceret i Danmark i 1665 til nu, har nemlig været meget bemærkelsesværdig. Diabetes- og ernæringsforsker Kjeld Hermansen vil udfordre de mange påstande om hvordan kaffe påvirker kroppen. Man hører fx ofte udsagn som: ”Man skal passe på med ikke at drikke for meget kaffe”, ”Kaffe er usundt og kan fremkalde kræft og hjertekarsygdomme” og ”Kaffe kan afkorte livet”. Spørgsmålet er om dette er myter eller fakta? Kjeld Hermansen vil gennemgå hvordan kaffe påvirker dødeligheden samt de store folkesygdomme kræft, hjertekarsygdomme neuropsykiatriske sygdomme og type 2-diabetes. Og du vil få et indblik i hans forskningsgruppes arbejde med at belyse virkningsmekanismerne for kaffe på risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra foråret 2023.

Foredraget gennemføres i samarbejde med Frederikssund Bibliotekerne, som serverer kaffe, the og småkager til arrangementet. 

Livestreamede foredrag er GRATIS, men du skal tilmelde dig her via LOF Frederikssunds hjemmeside for at reservere en plads. Bemærk: Begrænset antal pladser, så du bør sikre din plads nu.

Læs om flere foredrag og aktiviteter i LOF Frederikssund her: www.lof.dk/frederikssund

Læs om flere foredrag og aktiviteter ved Frederikssund Bibliotekerne her: www.bibliotekerne.frederikssund.dk/

FÆLLESSKAB & LÆRING
LOF Frederikssund har til formål at skabe tidssvarende kvalitetsundervisning og aktiviteter, der giver en faglig viden og livsglæde og som skaber nye relationer og fællesskaber på tværs af aldre og baggrunde. Vi er glade for samarbejdet med Frederikssund Bibliotekerne, som også tilbyder læring og viden til borgerne i en variation af informationskanaler og -udgivelser til alle aldre - husk: du lærer hele livet ;-)

Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Almen

DKK 0,00

Info

Nummer

261803

Mødegang

tirsdag 03.11.2026, kl. 18.45 - 21.00

Antal mødegange

1 mødegang

Adresse

Frederikssund Bibliotek, Jernbanegade 24, 3600 (Voksenbiblioteket, 1. sal) Se på kort

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk