FOREDRAG (LIVESTREAM): Med havets kæmper på jagt
FOREDRAG (LIVESTREAM): Med havets kæmper på jagt
- Livestreamet fra Århus Universitet
LOF Frederikssund og Frederikssund Bibliotekerne byder igen velkommen til offentlige foredrag i naturvidenskab. Foredragene livestreames fra Århus Universitet - vi mødes på biblioteket og ser foredraget sammen - du tilbydes kaffe/te og småkager og en skøn aften sammen med andre.
Inden arrangementet byder Frederikssund Bibliotekerne og LOF Frederikssund velkommen.
I verdenshavene lever Jordens største dyr. Langt til havs har de indtil for få år siden levet et skjult og hemmeligt liv. Men ny teknologi giver forskerne enestående muligheder for at studere hvalerne mens de jager i havets dybder.
Hvaler udgør de største dyr der nogensinde har levet på Jorden, og er med deres ekstreme tilpasninger til et liv i vand nogle af de mest enestående pattedyr. De er tidligere blevet set som flydende oliedepoter og blev jaget til næsten udryddelse, men i dag er der en stigende forståelse for at økosystemerne til havs er helt afhængige af hvaler som toprovdyr.
I mange år har forskere kun kunnet få indsigt i hvalernes liv ved at studere dem i den korte tid de befinder sig ved havoverfladen eller ved at dissekere døde hvaler og herudfra gætte sig til hvordan de lever. Men ny teknologi, med droner og med måleudstyr som sættes på hvalerne med sugekopper, giver nu forskerne enestående muligheder for at studere hvalernes biologi mens de jager på store dybder langt til havs.
I løbet af foredraget tager vi blandt andet med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande, og med dybvandskameraer prøver vi at forstå hvordan verdens største tandhval, kaskelothvalen, finder mad mens den jager på mere end 1.000 meters dybde. Du vil også høre om hvordan en grønlandshval undgår at fryse ihjel mens den lever af milliarder af bittesmå byttedyr i Diskobugten, og hvordan en pukkelhvalsmor kan føde og die en unge uden at spise noget i et halvt år. Undervejs vil vi også kaste lys over hvordan vi fremadrettet kan leve i bæredygtig sameksistens med disse vigtige toprovdyr i en verden under forandring.
Foredraget gennemføres i samarbejde med Frederikssund Bibliotekerne, som serverer kaffe, the og småkager til arrangementet.
Livestreamede foredrag er GRATIS, men du skal tilmelde dig her via LOF Frederikssunds hjemmeside for at reservere en plads. Bemærk: Begrænset antal pladser, så du bør sikre din plads nu.
Læs om flere foredrag og aktiviteter i LOF Frederikssund her: www.lof.dk/frederikssund
Læs om flere foredrag og aktiviteter ved Frederikssund Bibliotekerne her: www.bibliotekerne.frederikssund.dk/
FÆLLESSKAB & LÆRING
LOF Frederikssund har til formål at skabe tidssvarende kvalitetsundervisning og aktiviteter, der giver en faglig viden og livsglæde og som skaber nye relationer og fællesskaber på tværs af aldre og baggrunde. Vi er glade for samarbejdet med Frederikssund Bibliotekerne, som også tilbyder læring og viden til borgerne i en variation af informationskanaler og -udgivelser til alle aldre - husk: du lærer hele livet ;-)
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 0,00
Info
Nummer
261801Mødegang
tirsdag 06.10.2026, kl. 18.45 - 21.00Antal mødegange
1 mødegangAdresse
Frederikssund Bibliotek, Jernbanegade 24, 3600 (Voksenbiblioteket, 1. sal) Se på kort