LOF Slagelse - Korsør - Skælskør | Kurser og aftenskole
Gl. Torv 4A, 1.
LOF på FacebookFå en oplevelse sammen med andre, når vi kommer helt tæt på
I LOF Slagelse-Korsør-Skælskør tilbyder vi forskellige ture og oplevelser rundt om i Danmark, og også enkelte ture til udlandet. Er du kunstinteresseret eller ønsker du at komme tættere på den danske kulturhistorie eller vil du gerne gøre hverdagen mere interessant i samvær med andre mennesker, så hold øje med siden, da vi løbende lægger nye ture og oplevelser op.
Glæd dig også til en ny omgang Mandagstræf - hvor vi mandag formiddag mødes og bliver klogere på alverdens emner om kunst, politik, samfund mm.
OBS! Selvom foredragsrækken Mandagstræf er startet, kan du godt komme med til resten af foredragene. Du betaler selvfølgelig kun for de foredrag, som endnu ikke er afholdt.
Foredragsrækken Mandagstræf
I LOF Slagelse-Korsør-Skælskør har vi i mere end 10 år udbudt den populære foredragsrække ”Mandagstræf” to gange om året. Foredragsrækken er på 9 foredrag med en bred vifte af kendte foredragsholdere og knap så kendte foredragsholdere, der inspirerer med spændende og interessante emner. Vi har i vores program fokus på temaer som kultur, politik, rejser, livsfortællinger og meget meget andet. Vi tager gerne imod input fra tidligere deltagere, når vi sammensætter næste sæsons program.
Efter foredraget er der mulighed for at få noget lækkert at spise til en god pris på en række af byens mange Caféer – ordningen hedder ”Frokost efter foredrag”. Når du tilmelder dig Mandagstræf, får du, ved første foredrag, udleveret et adgangskort og et lille tilbudskort ”Frokost efter foredrag”, som samtidig giver dig mellem 10-20% på bespisning. Se hvilke caféer, der er med i ordningen og læs mere om "Frokost efter foredrag" her. Enkelte caféer giver også rabat på andre dage samt om aftenen.
Tilmed dig og dine nærmeste til Mandagstræf og nyd mandag formiddag med inspiration fra spændende og alsidige foredragsholdere, og slut af med en lækker frokost til en god pris, mens I drøfter foredraget.
Har du deltaget i Mandagstræf i en sæson, er du sikret en plads sæsonen efter.
Fyld hverdagen med inspirerende foredrag og fortællinger
Bliver du inspireret af at høre andre fortælle om deres livshistorie, politiske holdninger og erfaringer, eller er du eventyrlysten og vil gerne vide mere om spændende rejsemål og kulturer, så har vi et foredrag til dig. I LOF Slagelse-Korsør-Skælskør tilbyder vi forskellige foredragsaftner og foredragsrækker i løbet af en sæson. Eksempler på tidligere foredragsaftener er ”Inflammation og Livsstil”, ”På vej på efterløn eller pension?” og meget andet.
Vi har bl.a. et samarbejde med Slagelseegnens Historiske Forening – Slaglosia, hvor du kan tilmelde dig et aftenforedrag eller en foredragsrække med typisk tre foredrag, der omhandler spændende emner inden for arkæologi og historie. Foredragene foregår på Slagelse Bibliotek, og du tilmelder dig via vores hjemmeside ovenfor, når foredragene er synlige. Læs mere om Slaglosia her.
LOF har mange spændende og lærerige ture og foredrag rundt om i landet. Læs meget mere her: oplevdanmark