Højskoledage på Holmsland

    Vi starter kl. 9.30 med formiddagskaffe/te til 35 kr.

     

    12. oktober 2022: Entertainer og foredragsholder Leif Fabricius:

    ”Jysk lune og lune jyder” 

    Leif Fabricius kommer på en ganske underholdende måde godt omkring i det vestjyske landskab, og besøger specielt den egn, der hedder vestjysk humor. Han betragter altid tilværelsen fra vest mod øst, og det bliver den bestemt ikke kedeligere af. Han skriver mange af sine tekster på vestjysk, og forsøger, ud fra det gamle mundheld om, at “vi alle er jyder for Vorherre”, at føre bevis for, at det nok i virkeligheden er jyderne, der er Guds udvalgte folk

     

    26. oktober 2022: Journalist Kai Hartmeyer:

    "Journalist på livstid".
    Hvad gør man som krigsreporter i en af verdens farligste storbyer på vej hen for at veksle penge og pludselig bliver passet op af to unge fyre, der har onde hensigter? – Eller hvad med den gang ved OL, når man med 2 sekunders varsel bliver sat til at speake en fodboldkamp, hvor man knap nok aner, hvem der spiller – fordi Gunnar Nu Hansen glemte at komme i speakerboksen!
    Det er to af de mange episoder, Kai Hartmeyer fra TV MIDTVEST trækker frem i sit foredrag "Journalist på livstid."
    I over 50 år har han været aktiv journalist og er det stadig. Først som skrivende ved De Bergske Blade, siden i Danmarks Radio i Holstebro med en afstikker til Radiohuset i København. Fra 1989, først som studievært og nyhedschef i TV MIDTVEST, og i dag som rejsereporter med hele verden som arbejdsplads.
    Mød Kai Hartmeyer når han kommer til Højskoledage på Holmsland. Sammen med sit foredrag vil han vise en række TV klip fra nogle af hans mange rejser. Bl. a. fra TV serien: Norden rundt i 80 dage.

     

    9. november 2022: Pensioneret organist og pensioneret lærer Mette og Poul Nørup:

    "Kulturrejse langs den jyske vestkyst".
    I selskab med nogle af den vestjyske vestkysts kendte forfattere, bl.a. Jens Rosendahl, Hans Adolf Brorson, Kaj Munk, K. L. Aastrup og Thøger Larsen, begiver vi os på en cykeltur langs den jyske vestkyst. Med udgangspunkt i Nationalpark Vadehavet cykler vi ad den nationale cykelrute, der går fra Rudbøl til Skagen. I ord, billeder og sang ser vi naturens og kulturens mangfoldighed og oplever det unikke kystlandskab med marsk, klitter, klitplantager og byer, der bærer præg af havets og sandstormens ødelæggende kræfter.

     

    23. november 2022: Fhv. forstander Ebbe Larsen, Møltrup:

    "Det er svært at være menneske, men det skal nu ikke afholde os fra at prøve alligevel".
    Hvis vi kender lidt til fortiden, prøver at forstå nutiden, så ligger der nok en fremtid, der er værd at tage en bid af.
    Poul Krebs synger det ud således:
    Det gælder om at gøre noget
    Bare lidt af det man drømmer om
    At sige til sig selv
    Jeg fik da gjort noget!
    Det gælder om at turde noget
    Bare turde ta’ de to skridt frem og sige:
    Her er jeg, jeg er på nu!

     

    11. januar 2023: Fhv. formand for Etisk Råd Jacob Birkler:

    "Menneskesyn til eftersyn".
    Blandt de største udfordringer i det danske samfund i dag finder vi et menneskesyn i forandring. Den største udfordring er dermed ikke økonomisk, men etisk. Flere penge kan gøre meget, men etik angår vores optik og dermed blik for mennesket. Hvor den samaritanske pligt førhen stod stærkt, er det nytte, som er blevet dagens målestok for de fleste beslutninger og valg. Den primære hjælp, vi tilbyder hinanden, er førstehjælp som erstatning for næstehjælp. Men hvordan ser det ud i linsesliberiet, hvor synet på mennesket udvikles?

     

    25. januar 2023: Fortæller Birgit Alling:

    "Grevinde Danner og demokratiet".
    Vi hører om Louise Rasmussen, før hun blev Grevinde Danner, om det trekantsdrama, hun var en del af, om hendes tid som kongens hustru og sidst, men ikke mindst, om hendes indflydelse på det spirende demokrati.

     

    8. februar 2023: Sognepræst Gitte Ishøj:

    "Anna og Ane – en kunstner og hendes mor".

    Anna Ancher var den eneste i den første generation of Skagensmalere, der var født og opvokset i Skagen. Som datter af kro- og hotelvært Erik Andersen Brøndum kom hun i kontakt med mange tilrejsende, hvor især en række kunstnere fik stor betydning for hende. Hun fik en borgerlig kulturel opdragelse, og hendes fascination af billedkunst blev ikke modarbejdet af familien, hvis åndelig kraft var hendes mor, Ane Brøndum, der selv var optaget af litteratur og religion. En af de kunstnere, hun mødte, var Michael Ancher, som hun giftede sig med på sin 21-års fødselsdag. Ægteskabet gav dem begge mulighed for at udfolde sig kunstnerisk. Med sine evner som menneskeskildrer og kolorist regnes Anna Ancher for at være en af dansk malerkunsts virkelig store skikkelser og som en af de mest betydelige impressionistiske malere i dansk kunst.

     

    22. februar 2023: Journalist Peder Rasmussen:

    "Citater".

    Berømte citater har det med at dukke op i mange forskellige sammenhænge. De bruges af politikere, talere, forfattere, sangskrivere og mange flere. Men det er ikke kun citaterne i sig selv, der er fascinerende. Ofte ligger der en rigtig god historie bag, og mange gange er der tale om fejlci- tater.
    Det er blandt andet disse anekdoter og citatbrølere, journalist Peder Rasmussen er dykket ned i, og som han deler med os denne formiddag.

     

     

    Nummer
    22312 - Højskoledage på Holmsland
    Første mødegang
    onsdag den 12.10.22 kl. 09:30 - 12:00
    Undervisere
    Adresse

    Holmsland Idræts og Kulturc., Bandsbyvej 2, Kloster, 6950 Ringkøbing

    Se på kort

    Mødegange
    8
    Pris
    Almen
    DKK 625,00
    onsdag den 12.10.22

    Kl. 09:30 - 12:00

    Mogens Tarp Madsen

    Bandsbyvej 2, Kloster, 6950 (Salen)

    Se på kort

    onsdag den 26.10.22

    Kl. 09:30 - 12:00

    Mogens Tarp Madsen

    Bandsbyvej 2, Kloster, 6950 (Salen)

    Se på kort

    onsdag den 09.11.22

    Kl. 09:30 - 12:00

    Mogens Tarp Madsen

    Bandsbyvej 2, Kloster, 6950 (Salen)

    Se på kort

    onsdag den 23.11.22

    Kl. 09:30 - 12:00

    Mogens Tarp Madsen

    Bandsbyvej 2, Kloster, 6950 (Salen)

    Se på kort

    onsdag den 11.01.23

    Kl. 09:30 - 12:00

    Mogens Tarp Madsen

    Bandsbyvej 2, Kloster, 6950 (Salen)

    Se på kort

    onsdag den 25.01.23

    Kl. 09:30 - 12:00

    Mogens Tarp Madsen

    Bandsbyvej 2, Kloster, 6950 (Salen)

    Se på kort

    onsdag den 08.02.23

    Kl. 09:30 - 12:00

    Mogens Tarp Madsen

    Bandsbyvej 2, Kloster, 6950 (Salen)

    Se på kort

    onsdag den 22.02.23

    Kl. 09:30 - 12:00

    Mogens Tarp Madsen

    Bandsbyvej 2, Kloster, 6950 (Salen)

    Se på kort