Højskoledage i Lem

    Tilmelding starter torsdag den 5. sept., klokken 9.00

    Vi starter kl. 9.30 med kaffe og rundstykker til 30 kr. Vi synger en del fra Højskolesangbogen.

    Kl. 10.00 er der foredrag.

     

     

    9. oktober:” Titanic”

    Anders Henriksen. Skoleleder på en folkeskole i Kolding.

    Anders vil tryllebinde os med sit spændende foredrag om Titanic. RMS Titanic var rederiet White Star Lines stolthed og det andet skib i olympic-klassen. Det var tidens største dampdrevne skib. Titanic forliste på sin jomfrurejse natten mellem 14. og 15. april 1912. Forliset gik over i historien som en af de største skibskatastrofer i fredstid.

    Alt det og meget mere vil Anders Henriksen fortælle os om – med begejstring og udstråling.

     

    23. oktober: ”Særlige øjeblikke og stærke fællesskaber”

    Birgit Fuglsbjerg, tidligere forstander på Rønde Højskole.

    Om frysehuse, forsamlingshuse, mødet med særlige mennesker og meget mere, der sætter spor ind i voksenlivet og inspirerer til de fællesskaber, der også i dag er folkehøjskolens særlige styrke. Med afsæt i opvæksten i Vestjylland i 60èrne fortælles om vejen til højskoleforstanderopgaven i Rønde i lyset af samfundsudviklingen og vores livsvilkår.

     

    6. november: ”Du har kun ét liv – den utrolige historie om en motorcykelrejse til Himalaya og meningen”

    Eventyrer Hanne Gasbjerg

    I 2023 opsiger Hanne sit job som lærer for at rejse alene på sin store motorcykel til Himalaya. I foredraget fortæller hun om, hvordan det er at rejse rundt i verden alene som kvinde. Om tvivlen der rammer, når man er faret vild i en sandstorm i Iran og om troen, der genvindes med kurdisk næstekærlighed. –

    En historie om at finde sig selv - og meningen med livet, når man mindst venter det. F.eks. blandt tibetanske munke og nonner i Himalaya.

     

    20. november: ”Rejsen fra Myanmar til Danmark og livet i eksil”

    Biak Chin Par Lian (kaldet Chin-Chin)

    Få gange har vi hørt om problemerne i Myanmar, det tidligere Burma. Mange af indbyggerne er flygtet fra landet, og mange af dem befinder sig i dag i Danmark. Hvad er Myanmar for et land og hvordan er folket? Hvordan er det at komme til Danmark og skulle integreres? Hvordan er det at leve i et nyt land, og hvordan er forholdet til Danmark?

    Nogle af disse spørgsmål vil Chin Chin søge at give os et svar på. Chin Chin er uddannet SOSU, sygeplejerske og Cand.mag. i diakoni. Hun kom til Danmark som 20-årig i 2004, som FN-kvote flygtning.

     

    8. januar 2025: ”Fra Vorbasse til Christiansborg”

    Tidligere formand for Folketinget Henrik Dam Kristensen

    I foredraget vil Henrik D Kristensen komme ind på den udvikling, der er sket i de godt 30 år, han var medlem af folketinget. Herunder pressens rolle og effekten af nye sociale medier for det parlamentariske arbejde. Han beskriver hverdagen som MFér, minister og formand for Folketinget. Hvordan bliver et lovforslag til, og hvordan foregår arbejdet i udvalgene. HDK forsøger at komme bag nogle af de ting, som man måske ikke tænker så meget over i hverdagen. Han vil krydre det med små anekdoter.

     

    22. januar: ”En hverdag blandt bønder, byrødder og affald”

    Mads Jakobsen, lokalpolitiker i Struer

    Som byrådsmedlem i 22 år har Mads Jakobsen balanceret mellem et liv som landmand og folkevalgt. 

    Udover intense valgkampe og nervepirrende konstitueringer på valgnatten samt 6 år som Borgmester i Struer Kommune, har Mads Jakobsen været formand for Dansk Affaldsforening i 12 år.

    Affaldssektoren har været igennem en kolossal udvikling, således at danskerne kan komme af med deres affald på en måde, der er miljørigtig, sikker og billig. 

    “Og det er et arbejde, vi aldrig bliver færdige med” siger Mads Jakobsen.

    Mads Jakobsen vil fortælle anekdoter om sine oplevelser som lokalpolitiker og bl.a. vise billeder fra studierejser til Shanghai og USA.

     

    5. februar: ”Henry og den kolde krig”

    Søren Peder Sørensen. Journalist og forfatter.

    I foredraget fortæller Søren Peder Sørensen om livet, som det blev oplevet i 1960érne i Kyvling (mellem Tarm og Lønborg). Han fortæller om den kolde krig, som var så nærværende, at den trængte helt ind i soveværelset. Det var midt under den kolde krig, Cubakrisen og mordet på Kennedy og Seksdageskrigen i Mellemøsten. Midt i alt dette kæmpede landmanden Henry med et sortsyn og en frygt for en tredje verdenskrig. Foredraget giver et ærligt og humoristisk tidsbillede af en landbokultur, som er forsvundet. Det taler ind i vor tid med en opblussen af frygt for en ny kold krig og en tredje verdenskrig. Men vi har pligt til at håbe, og frygten må aldrig få det sidste ord. Søren Peder Sørensen har skrevet en bog med titlen: ”Henry og den kolde krig”

     

    19. februar: ”Da lysekronen faldt ned i lagkagen”

    Niels Ole Frederiksen. Middelfart.

    Titlen på dette foredrag skulle nok have været "Danmarks-historier” fra de sidste 75 år!". Altså handler foredraget om historie. Det er vores fælles historie. For i mangel af fremtid har min alder en lang fortid at byde på. Tilbageblikket som det hedder, når man som gammel, gør sig tanker om det liv, man har levet. Altså i det omfang man kan huske det og ikke mindst i det omfang, man synes. Foredraget handler altså ikke om lagkager og lysekroner. Men derimod om nogle historiske begivenheder, som har gjort indtryk på mig. Det kan være noget, jeg har hørt om, eller som jeg har erfaret  ved læsning af aviser eller bøger, eller det kan være noget, jeg ligefrem har oplevet selv. Visse begivenheder har haft betydning for ens liv.

     

     

    Nummer
    24314 - Højskoledage i Lem
    Første mødegang
    onsdag den 09.10.24 kl. 09:30 - 12:00
    Undervisere
    Adresse

    Smedenes Hus, Bredgade 77, 6940 Lem St

    Se på kort

    Mødegange
    8
    Ny pris (hold er startet)
    Almen
    DKK 338,00 675,00
    onsdag den 09.10.24
    Er blevet afholdt
    onsdag den 23.10.24
    Er blevet afholdt
    onsdag den 06.11.24
    Er blevet afholdt
    onsdag den 20.11.24
    Er blevet afholdt
    onsdag den 08.01.25

    Kl. 09:30 - 12:00

    Grethe Christensen

    Bredgade 77, 6940 (foredragssal)

    Se på kort

    onsdag den 22.01.25

    Kl. 09:30 - 12:00

    Grethe Christensen

    Bredgade 77, 6940 (foredragssal)

    Se på kort

    onsdag den 05.02.25

    Kl. 09:30 - 12:00

    Grethe Christensen

    Bredgade 77, 6940 (foredragssal)

    Se på kort

    onsdag den 19.02.25

    Kl. 09:30 - 12:00

    Grethe Christensen

    Bredgade 77, 6940 (foredragssal)

    Se på kort