Nathalie Monjoin
Jeg hedder Nathalie og arbejder som forsker ved Københavns Universitet, hvor jeg beskæftiger mig med retssikkerhed. Jeg har mere end 11 års undervisningserfaring på universitetsniveau og brænder for at formidle, inspirere og skabe trygge læringsrum for både unge og voksne.
🧘♀️Yoga har været en central del af mit liv i de seneste 10 år. Ved siden af min egen daglige praksis dyrker jeg reformer pilates og løb, som har givet mig en dybere forståelse for kroppens potentiale og bevægelsens betydning. Jeg er uddannet yogainstruktør hos Den Intelligente Krop.
Min tilgang til yoga 🧘♀️
Min undervisning er nærværende, styrkende og dynamisk med fokus på både energi, kropsbevidsthed og balance. Jeg arbejder med at give konkrete redskaber, som kan understøtte mere frihed og ro i hverdagen – både på og uden for måtten.
Jeg glæder mig til at dele min yoga med dig.