Hatha yoga - styrke og smidighed, hensynt. m/ Lea Dalsgaard

LOF Oest, Yoga (119).png
Lea Yoga.jpg

Underviser

Lea Dalsgaard

Hatha yoga - styrke og smidighed, hensynt. m/ Lea Dalsgaard

- få en god start på dagen

Her får du en yogatime med tid til individuel tilpasning af yogaen. Vi starter med blide opvarmende øvelser og bevæger os dynamisk med åndedrættet. Vi arbejder med at styrke kernemuskulaturen og bevæger os derefter roligt videre til mere dybdegående yogastillinger, der løsner op i muskler og spændinger i hele kroppen.

I sidste del af klassen indgår der stillinger med længere stræk. Du kan bruge blokke, tæpper eller andet som støtte for at få det optimale ud af stillingerne. 

Klassen afsluttes med 10-15 minutters Shavasana/ afspænding, så effekten af yogaen får mulighed for at lagre sig i kroppen.

Praktisk info: Medbring yogamåtte og et tæppe. Har du yogabælte (et tørklæde kan også bruges), yogablokke eller andet, der gavner din praksis, så medbring det.

Kom mellem 5 og 10 minutter før, så vi kan starte til tiden. Tiden før kan du bruge til at finde dig til rette, du kan ligge og slappe af, meditere, strække eller andet. Du kan tale med underviser eller andre på holdet, bare det forgår stille.

OBS! Hensyntagende hold er for dig, der har særlige behov og derfor ikke kan deltage på et almindeligt hold. Undervisningen foregår på små hold med mulighed for individuel vejledning til dine behov. Deltagelse kræver, at du underskriver en (handicap)erklæring om behov for hensyntagende undervisningen af de første mødegange. Har du spørgsmål, så kontakt os på tlf. 20285343 eller via mail: oest-kontor@lof.dk.

”Jeg er deltager på Lea Dalsgaards yoga, som tager hensyn til den enkelte deltager. Jeg har fået 2 nye knæ, og jeg kan ikke ligge på mine knæ. Jeg får så vist alternative øvelser på stol, øvelser som giver mig det samme udbytte, som de andre deltagere. Det er kendetegnene for Leas yoga, at hun har fokus på den enkeltes behov, og anviser alternativer til øvelserne. Efter undervisning har jeg det så dejligt i krop og sjæl. Jeg kan mærke, at hele kroppen bliver gået igennem. Lea er opmærksom på, vi hele tiden lærer nye øvelser.” Kate Gondolf Trebbien (Hatha, hensyntagende)

”Kære Lea, Jeg synes din facon og undervisning er fantastisk. Du er altid smilende og meget imødekommende. Man føler sig set med de udfordringer og begrænsninger man har, og det at du guider under hele timen hjælper mig rigtig meget. øvelserne er blide men stadig meget effektive. Jeg går altid fra timen med en lethed i krop og sind og følelse af at have været god ved mig selv.” Vibeke Schneider (Hatha, hensyntagende)

”Lea er en superdygtig yogalærer, og timerne er bare fantastiske 😊 Man er altid i godt humør og dejlig stærk og afslappet, når man går derfra, så KÆMPE anbefaling fra mig 😊” Lone (Hatha, hensyntagende)

”Jeg har været idrætsudøver i mange år, men "opdagede" først yoga for 7-8 år siden. De seneste to år har Lea Dalsgaard været min yogalærer, og jeg må sige, at jeg har været glad for at deltage i Leas undervisning. Under hendes kompetente og omsorgsfulde vejledning får du en helt perfekt start på dagen med styrkende, udstrækkende og afslappende øvelser, hvor der altid er plads til individuelle udfordringer og behov. Det er en stor glæde at deltage i hendes undervisning, og jeg går altid fra undervisningen i godt humør. Vi er et par stykker fra holdet, der plejer at sige: "Nu har vi det godt!" til hinanden, når vi går derfra.” Kirsten Rathmann (Hatha, hensyntagende)



Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Hensyntagende

DKK 366,00 1.708,00

Info

Nummer

80252404

Første mødegang

torsdag 28.08.2025, kl. 09.25

Adresse

Solrød Idrætscenter, Tingsryd Alle 27, 2680 (Træningssal 2)

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen

Log ind med din email