Jerqui Gil
Til daglig arbejder jeg som tolk og oversætter mellem spansk, dansk og engelsk, samtidig med at jeg underviser i spansk. Jeg er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation i spansk fra Aarhus Universitet.
Jeg kommer oprindeligt fra Cuba og har boet i Danmark i mere end 12 år. Jeg bor i Viborg med min familie. Min internationale baggrund har givet mig en stærk forståelse for kulturelle forskelle og for, hvordan mennesker med forskellige baggrunde kommunikerer og samarbejder.
Gennem mit arbejde som tolk har jeg hjulpet mange spansktalende borgere i mødet med det danske samfund. Det har styrket mine sproglige kompetencer samt min evne til at skabe tillid, tryghed og god kommunikation mellem mennesker.
I undervisningen lægger jeg vægt på at skabe en afslappet og motiverende atmosfære, hvor kursisterne føler sig trygge ved at bruge sproget aktivt. Der skal være plads til både øvelse, nysgerrighed og fejl undervejs. Jeg tilpasser undervisningen til deltagernes niveau, behov og interesser, så spansk bliver både relevant, levende og inspirerende at lære.