Keramik: Formiddagskursus i drejning - teknik og formsprog
Keramik: Formiddagskursus i drejning - teknik og formsprog
Har du lyst til at fordybe dig i drejeprocessen og udvikle dine færdigheder ved drejeskiven? På dette formiddagskursus arbejder vi med både den tekniske og den kreative side af keramikdrejning – med særligt fokus på at undersøge og styrke dit eget formsprog.
Kurset er åbent for begyndere og let øvede og består af både fælles undervisning og individuel vejledning. Du bliver introduceret til de grundlæggende teknikker: centrering, optræk og formgivning, og vi arbejder med at forstå sammenhængen mellem form, funktion og æstetik.
Undervejs i forløbet vil vi også afdreje – her får du mulighed for at definere og forfine dine former samt tilføje detaljer. Når du er klar, kan du prøve kræfter med mere komplekse former, som for eksempel lågkrukker.
Du vil få mulighed for at dreje kopper, krus og skåle, og du får en introduktion til glasering, så dine emner kan færdiggøres og brændes.
Uanset dit niveau lægger vi vægt på fordybelse, fornemmelse for materiale og udvikling af dine egne idéer gennem teknikken.
Husk at tag arbejdstøjet på eller medbring evt. forklæde Medbring samt et lille håndklæde/viskestykke.
Der må påregnes materialeudgifter udover kursusprisen. Materialeudgiften betales ved kursets opstart til MobilePay 13948 txt; hold nr.
Kurset foregår på det historiske sted Vestermølle, Skanderborg i vort eget skønne keramiklokale.
Der er gode parkeringspladser tilgængelig på Vestermølle.
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 2.850,00
Info
Nummer
6275870Første mødegang
torsdag 07.05.2026, kl. 09.00Adresse
Vestermølle, Oddervej 80, 8660 (LOF Keramikskolen)