Hvad gør et litterært værk til en klassiker? Hvorfor bliver nogle bøger ved med at blive læst, diskuteret og genudgivet generation efter generation, mens andre forsvinder ud af litteraturhistorien?

I denne forelæsningsrække dykker vi ned i de danske litterære klassikere og undersøger både klassikerbegrebet og de værker, der har opnået klassikerstatus. Undervejs ser vi nærmere på spørgsmål som: Hvem bestemmer egentlig, hvad der er en klassiker? Hvad er forskellen på en klassiker og en del af litteraturkanonen? Og hvilke nyere værker kan tænkes at blive fremtidens klassikere?

Undervisningen kombinerer et litteraturteoretisk og litteraturkritisk perspektiv med konkrete analyser af udvalgte danske værker. Vi arbejder blandt andet med Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld og Henrik Pontoppidans Lykke-Per som eksempler på værker, der gennem tiden er blevet fremhævet som centrale i dansk litteratur.

Program

1. undervisningsgang: Hvad er en klassiker?
Vi introducerer klassikerbegrebet og ser på de kriterier, der ofte forbindes med klassisk litteratur. Med udgangspunkt i Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld undersøger vi, hvordan et værk opnår klassikerstatus.

2. undervisningsgang: Er Lykke-Per en klassiker?
Casestudie af Henrik Pontoppidans Lykke-Per. Vi analyserer værket og diskuterer, hvorfor romanen fortsat regnes blandt de vigtigste værker i dansk litteratur.

3. undervisningsgang: Klassikernes fremtid og fremtidige klassikere
Hvilke værker bliver glemt, genopdaget eller ophøjet til klassikere? Vi diskuterer klassikernes rolle i dag og ser på mulige bud på fremtidens danske klassikere.

Forelæsningsrækken henvender sig til alle med interesse for litteratur, kultur og idéhistorie – både erfarne læsere og nysgerrige deltagere er velkomne. Der kræves ingen særlige forkundskaber, blot lysten til at læse og reflektere over litteratur.

Det er en fordel, hvis deltagerne er i gang med at læse værkerne (eller har læst værkerne), men det er absolut ikke et krav eller en forudsætning for at deltage. Forløbet skal i lige så høj grad fungere som en slags invitation og inspiration til at (gen)læse værkerne med nye briller og værktøjer, der præsenteres undervejs – derfor kan bøgerne også sagtens lånes/købe efter undervisningsgangene (de fleste biblioteker har en del eksemplarer af både Den kroniske uskyld og Lykke-Per).