Se lørdagens moduler

Idetræf Program for Idétræf Fordybelsesmoduler

Modul A: Vilkår for vores demokrati med Kim Valentin, landsformand og Christian Federspiel, organisationskonsulent.

Med udgangspunkt i oplægget om ”Magt og ytringsfrihed” tager vi en dialog med afsæt i den forskning som foregår i Magtudredningen 2.0. En undersøgelse af demokratiets tilstand: Der er en bekymring for, at det danske demokrati er sårbart og udfordret, især på grund af en række forandringer siden den forrige magtudredning omkring årtusindskiftet.

På et forskningsbaseret grundlag sætter vi spot på en række relevante emner som demokratiets udfordringer, borgernes politiske deltagelse, den offentlige samtale og politiske beslutningssystemer, samt hvordan vi kan styrke det.

Modul B: Forberedt til krise med Per Paludan Hansen, sekretariatsleder i LOF's landsorganisation.

Med udgangspunkt i oplægget ”Forberedt til krise – åndelig oprustning” tager vi en drøftelse omkring aftenskolens potentiale og bidrag ind i en tid med udfordringer og kriser. Grundlæggende er Danmark et trygt og sikkert land. Vi lever i et af verdens mest udviklede og digitaliserede samfund med en veludbygget og sammenhængende infrastruktur, som betyder, at vi i hverdagen har en stabil adgang til basale fornødenheder som strøm, vand, varme, kommunikation og fødevarer. Men det moderne samfund er også sårbart. Det gælder ikke mindst i krisesituationer. Nedbrud på ét område kan få store konsekvenser på tværs af andre områder. Det gælder fx adgangen til strøm, vand og indkøb af basale fornødenheder i kortere eller længere perioder. Uanset hvad årsagen til en krise måtte være, kan vi alle spille en aktiv rolle i at sikre, at vi selv, vores husstand og samfundet kommer godt igennem krisen.

Der er netop afsat et stor beløb på Finansloven til at styrke aftenskolernes indsats i forhold til at forberede befolkningen på krise. Kom og deltag i en interessant dialog om muligheder for nye aktiviteter i aftenskolen.

Modul C: Perspektiv for samarbejde mellem kommuner og civilsamfund med Dorthe Lykke Olesen, udviklingskonsulent i LOF's landsorganisation.

Oplægget ”Perspektiver for samarbejde mellem kommuner og civilsamfund” kalder på fordybelse og dialog med alle i LOF, der har interesse i at udvikle aftenskolens aktiviteter indenfor forebyggelse og sundhed.

Sundhedsvæsenet er under et stigende pres. Den demografiske udvikling og for store forskellene i adgangen til sundhedsbehandling er to væsentlige udfordringer. Det er den virkelighed, en ny folkesundhedslov skal fungere i ved at styrke danskernes sundhed og mindske uligheden i sundhed, så flere kan leve et sundt og langt liv.

Gode fysiske rammer og faciliteter for motion og bevægelse i dagligdagen. Partnerskaber om trivsel og sundhed, hvor der arbejdes systematisk med at skabe sunde vaner og inkluderende fællesskaber. En økonomi der kan sikre nye tiltag til de målgrupper, som er særligt udfordret. Tre fokusområder som lokale foreninger og styrke samarbejdet med frivillige organisationer kan bidrage ind i.

I LOF arbejder vi for, at patient bliver til deltager, det sociale netværk og livskompetencer øges, fysikken styrkes og den mentale sundhed forbedres. Vi har allerede gode eksempler på lokale partnerskaber mellem kommune og aftenskole. Vi arbejder med nye koncepter som Seniorstærk og Hjernesundhed. På dette modul vil du blive klædt godt på til en videre indsats i jeres lokale aftenskole.

Modul D: Administration og markedsføring i LOF med Lone Dahl Klausen, kursus- og udviklingskoordinator LOF Midtjylland, Louise Wiederquist, kommunikationskonsulent og Kim Bay, IT konsulent i LOF's landsorganisation.

Hvordan arbejder vi smartere med de værktøjer, vi har til rådighed til administration og markedsføring i LOF? På modulet får du tips og tricks til ASA, forhåndstilmeldinger, kommunikation med undervisere, inspiration til kampagner, begivenheder og billeder. Modulet er lavet med tanke på administrative medarbejdere i LOF, skoleledere i mindre afdelinger og interesserede bestyrelsesmedlemmer.

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen

Log ind med din email