Beredskab
Vi skal alle kunne klare os i tre døgn uden strøm og vand, hvis der opstår en krise.
Den er vi med på.
I LOF handler beredskab også om at sikre viden og styrke fællesskabet i en tid, hvor vi har brug for både tryghed og håb.
Det, der er vigtigt for samfundet, er vigtigt for os.
Beredskab – bliv klar til en krise
Hvordan klarer du dig, hvis strømmen eller vandet pludselig forsvinder, eller hvis en større krise rammer dit lokalområde?
I LOF arbejder vi med beredskab, fordi vi tror på, at viden, fællesskab og ansvar gør os bedre rustet til at håndtere en krise.
Et godt beredskab handler ikke kun om at have vand, mad og andre fornødenheder derhjemme. Det handler også om at vide, hvad du skal gøre, når noget uventet sker. Derfor tilbyder LOF kurser, foredrag og aktiviteter om blandt andet førstehjælp, kriseberedskab, sikkerhed og mental robusthed.
Bliv klogere på beredskab
Med et personligt beredskab kan du være bedre forberedt, hvis hverdagen pludselig ændrer sig. Du kan lære, hvordan du hjælper dig selv og andre, hvordan du reagerer ved større hændelser, og hvordan du bevarer overblikket i en krisesituation.
Hos LOF finder du aktiviteter om blandt andet:
Førstehjælp og livreddende førstehjælp
Beredskab i hjemmet
Krisehåndtering og større hændelser
Praktiske færdigheder til en krisesituation
Mental sundhed og mental beredskab
Fællesskab og civilsamfundets rolle i kriser
LOF er en landsdækkende aftenskole med aktiviteter i mere end 80 kommuner. Derfor kan du finde kurser, foredrag og andre aktiviteter om beredskab forskellige steder i landet.
Beredskab handler også om fællesskab
Når en krise rammer, har vi ikke kun brug for officielle beredskabsindsatser. Vi har også brug for mennesker, der kan hjælpe sig selv, deres familie, naboer og andre omkring sig.
Derfor ser vi i LOF beredskab som mere end praktisk forberedelse. Det handler også om viden, ansvar, fællesskab og om at skabe tryghed i en uforudsigelig tid.
Det, der er vigtigt for samfundet, er vigtigt for os.