Materialer til lokale aktiviteter

Bæredygtighed Materialer til lokale aktiviteter

Her finder du lidt af hvert til brug i jeres aktiviteter om bæredygtighed.

Quiz om bæredygtighed

Denne lille quiz kan I bruge på kurser, foredrag, hvis I har en stand på en messe, et dyrskue, en torvedag eller lignende.

Quizzen lægger op til eftertanke og overvejelser hos den, der udfylder den - og til efterfølgende at have en dialog om, hvordan I sammen kan højne vidensniveauet og styrke handlekompetencen i lokalsamfundet.

Brug den gerne som afsæt for at høre, hvad deltagerne helt konkret kunne tænke sig, at I laver et arrangement om - og spørg også gerne, om de selv har noget at bidrage med i den forbindelse. I bedste samskabende stil vil et menneske, der involverer sig i at skabe en aktivitet føle ansvar for den og være med til at sprede budskabet.

Quiz om bæredygtighed og verdensmål:


Spørgsmål 1: En husstand i et parcelhus i Dannmark smider rigtig meget mad ud. Hvor meget er det i gennemsnit?
A: 68 kg om året · B: 105 kilo om året

Spørgsmål 2: Hvor meget kød spiser en dansker i gennemsnit om året?
A: 36 kg · B: 52 kg.

Spørgsmål 3: En europæisk borger genererer i gennemsnit 477 kg affald årligt. Hvor meget affald genererer en gennemsnitsdansker? (Tal fra 2016)
A: 403 kg · B: 789 kg

Spørgsmål 4: Er plastaffald en værdifuld ressource?
A: Ja · B: Nej

Spørgsmål 5: Hvor meget CO2 udleder en madpakke pakket ind i sølvpapir i forhold til en madpakke pakket ind i madpapir?
A: 5 gange så meget · B: 30 gange så meget

Spørgsmål 6: Hvor mange af jer handler tøj online? Hvor stor en procentdel af det tøj, som købes online, bliver sendt retur?
A: 25% · B: 40%

Spørgsmål 7: Hvis alle i verden levede og havde et forbrug som danskerne, var det samlede, forsvarlige forbrug af jordens ressourcer på et år allerede opbrugt?
A: Den 28. marts · B: Den 1. august

Svar på quizzen: 

Spørgsmål 1: Svar: B. Svarer til ca. 3.000 kr. om året.
Spørgsmål 2: Svar: B. Parisaftalen foreskriver 5 kilo kød om året.
Spørgsmål 3: Svar: B. Desværre har DK 1. pladsen i forhold til at generere største mængder kommunalt indsamlet affald.
Spørgsmål 4: Svar: A. Plastaffald er en værdifuld ressource, når det bliver sorteret og behandlet korrekt.
Spørgsmål 5: Svar: B. Der er god grund til at skifte sølvpapir ud med andre alternativer som film og papir.
Spørgsmål 6: Svar: B. Det koster CO2 i spildt emballage og spildt transport mv.
Spørgsmål 7: Svar: A

Verdens bedste salat!
4 personer - salaten bliver god af at få lov til at trække mindst ½ time inden servering.

 Ingredienser
150 g knoldselleri
150 g rødbede
150 g æble
12 skiver syltede rødbeder
1 rødløg
1 bundt persille

Dressing
1 spsk. olivenolie
2 spsk. hvid balsamico
1 tsk. honning el. rørsukker
1 fed finthakket hvidløg
Salt og peber

Fremgangsmåde
Skræl sellerien og rødbeden og skær dem i små tern.
Tag kernehus ud af æblet og skær æblet i små tern.
Skær syltede rødbeder i små tern og bland med selleri, rødbede og æble.
Pil og snit rødløget fint. Bland det i grøntsagerne sammen med finthakket persille.
Pisk dressing sammen og vend den i grøntsagerne.
Lad salaten trække minimum ½ times tid før den serveres. 

Energi pr. person: 407 kJ (97 kcal) Energifordeling: Protein 6 %, Kulhydrat 63 %, Fedt 31

(kilde: Groft og Grønt kurser – samarbejde mellem LOF og FDB 2010)

 

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk