Koordinationstræning for seniorer
Koordinationstræning for seniorer
onsdag morgener - Sønderborg Kaserne
Koordinationstræning for seniorer er vores hold for dig, der gerne vil gøre noget aktivt for at imødekomme de alderdomsrelaterede sygdomme og skavanker - såvel de fysiske som dem, der rammer hjernen (demens m.m.).
Vi laver øvelser, der kræver koordination mellem forskellige kropsdele, balanceøvelser m.m., som dels kan forebygge fysiske skavanker og faldulykker, og dels altså også styrke hjernen og virke forebyggende mod bl.a. demens.
Målet er at forbedre din styrke, balance, smidighed og kognitive evner, samt ikke mindst give dig fornyet tro på din egen fysik.
Underviser er Yemisi Malene, som har en bachelor i idræt, og har arbejdet med gymnastik og dans siden 1994. Undervisningen foregår på Sønderborg Kaserne oppe på 5. sal (der er elevator), i vores flotte, store bevægelseslokale.
Dette er et hensyntagende hold med max 7 deltagere, som er særligt tilrettelagt til seniorer. I aftenskolesprog kaldes de hensyntagende hold for 'handicap-hold', selv om der ikke er tale om reelt handicap. Det er derfor der står 'handicap' ud foran prisen.
Indlæser frie pladser...
Priser
Handicap
DKK 250,00
Info
Nummer
261325Første mødegang
onsdag 18.02.2026, kl. 09.15Antal mødegange
6 mødegangeAdresse
Sønderborg Kaserne, Gerlachsgade 5B, 5. Sal, 6400 (Bevægelseslokale 2)