Demenskor i Slagelse - lige uger
Et kor for personer med demens plus en pårørende
Er du nysgerrig på, hvad demenskor er, og om det er en aktivitet, som kunne bringe mere glæde ind i dit liv, så kom og vær med, når vi sammen synger smukke sange og lader stemningen fylde i vore hjerter.
Sang vækker minder og skaber fælles øjeblikke af glæde både hos folk med demens og deres pårørende.
Vi lægger vægt på fællesskab, glæde, og samvær med sangen som omdrejningspunkt. Vi sammensætter et sanghæfte med sange, som rigtig mange kender og kan huske. Sangstunden opbygges med respekt for den enkelthed, som folk med demens har brug for, og der vil være god tid og ro. Sangen bliver ledsaget af klaver.
Deltagerne skal være ledsaget af én fra nærmeste familie eller venner, som kan give tryghed. Ledsagerpersonerne synger også med i koret.
Sangstunden afsluttes med kaffe, hvor der er tid til hygge og snak.
Hvilke fordele er der ved at synge:
Psykisk:
- Knytter folk sammen
- Giver mulighed for selv-udtryk
- Skaber glæde
- Øger Vitalitet
Fysisk:
- Stimulerer åndedrættet
- Sænker blodtrykket
- Styrker immunforsvaret
- Frigiver oxytocin (kærligheds- og tilknytningshormon)
- Udløser endorfiner (smertedæmpende- og glædeshormon)
Demenskoret er for mænd, kvinder, nybegyndere, erfarne og dig med funktionsnedsættelse.
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 248,00 495,00
Info
Nummer
252063Første mødegang
torsdag 18.09.2025, kl. 14.30Adresse
Nørrevangskirken, Nørrevangstorvet 1, 4200