Billedkunstner, cand. mag i kunsthistorie samt oversætter.
Mark Holm Møller er klassisk kunsthistoriker og aktivt udøvende kunstner. Han underviser i klassisk tegneteknik, maleri og kunsthistorie og udstiller jævnligt sine værker.
Han har modtaget adskillige priser, legater og ophold, senest ved Silkeborg Bads store udstilling i 2023. Han vandt 2. præmie i billedkunstkonkurrencen De Danske Nutidslandskaber i 2021, har været stipendiat på Det Danske Institut i Rom, på Statens Værksteder for Kunst og deltaget i flere censurerede udstilinger.
Som oversætter udgav han i 2022 "Nattens Gaspard" som blev nomineret til Årets Bedste Bogarbejde samme år.
Som kunsthistoriker er Mark især primært optaget af klassisk vestlig malerkunst samt japansk mokuhanga (træsnit).
Han er medlem af Billedkunstnernes Forbund og af Dansk Kunsthistoriker Forening. Mark er desuden medlem af udstillingsstedet "Huset i Asnæs"
Lær at tegne - klassisk tegneteknik
Metoder og inspiration fra den klassiske europæiske tegnekunst
I dette kursus dykker vi ned i den klassiske europæiske tegnekunst og plukker løs
af inspiration og metoder. Få styr på sight-size, perspektiv og meget andet.
Vi kaster et blik på en række af kunsthistoriens prominente tegnere, og prøver kræfter med deres
teknikker.
UNDERVISNINGEN Oplæg og øvelser hver undervisningsgang, men også mulighed for at arbejde selvstændigt.
Individuel vejledning efter behov.
FORSLAG TIL MATERIALER Du medbringer selv materialer og kan vælge frit. Herunder følger forslag til anbefalede remedier. Vi taler om materialer og værktøj undervejs.