Malene Engelness
Mit navn er Malene Engelness.
Jeg er tidligere idrætslærer i folkeskolen og har i mere end 20 år været instruktør i min fritid.
Min egen glæde ved bevægelse og dans startede allerede som barn, hvor jeg gik til rytmisk gymnastik. Siden har jeg videreuddannet mig inden for forskellige former for træning og blev uddannet Zumba-instruktør i 2011. Jeg har gennem årene taget en lang række Zumba- og DGI-kurser og har desuden danset salsa og bachata i min fritid.
Jeg er også uddannet yoga-, senior-yoga- og pilatesinstruktør, så bevægelse og træning har altid været en stor del af mit liv.
Jeg elsker at danse og ikke mindst at dele glæden ved dans og bevægelse med andre. I min undervisning vælger jeg altid glad og positiv musik, der giver energi og lyst til at bevæge sig.
For mig er det vigtigt, at du føler dig godt tilpas på mit hold. Vi skal ikke danse perfekt – vi skal have det sjovt, få pulsen op og gerne gå hjem med et smil på læben.
Jeg plejer at sige: Fejltrin giver også motion! 💃