Yoga for mænd m/ Trine Lau Bæk
Du behøver hverken at kende yoga udtryk eller have dyrket yoga før - bare kom som du er.
Måske kroppen føles stiv og brugt? Er ønskescenariet en større bevægelighed, måske en mindre øm krop eller at få ro i hovedet?
Yogaen kan lære dig at finde tilbage til dig selv. Den kan finde dine grænser og udvide dem både fysisk og mentalt, så du bliver i stand til at hvile i den du er og få en fysisk og mental balance. Mange af os lever et hektisk og til tider stresset liv i en form for ubalance, og her kan yogaen hjælpe dig til at føle dig mere harmonisk og i balance samt finde en indre ro.
Når vi laver hatha yoga, arbejder vi hele kroppen igennem med overordnet fokus på områderne: smidighed, balance, styrke, øget kropsbevidsthed og ro. Vi arbejder med stræk af bindevæv og muskler, åndedrættet, styrkelse af muskulaturen og din balanceevne samt ro og balance i krop og sind.
Mine yogatimer vil typisk indeholde:
- Vi kommer til stede i rummet og på underlaget.
- Vi varmer stille og roligt kroppen op: skuldre/nakke, rygsøjlen, arme og ben.
- Vi laver forskellige yogastillinger/øvelser, som typisk kan være: strækøvelser, styrkeøvelser og/eller balanceøvelser.
- Vi slutter af med en afspænding/kropsscanning, hvor jeg taler kroppen igennem og skaber ro i krop og sind.
Hatha yoga er for alle - Det vigtigste er, at du lytter til din krop, og tilpasser stillinger og øvelser til det din krop vil være med til, da det er vigtigt, at du kan være i stillingerne både kropsligt og mentalt.
Lokalet:
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 1.778,00
Efterlønner Roskilde
DKK 1.637,00
Arbejdsledig Roskilde
DKK 1.637,00
Pensionist Roskilde
DKK 1.580,00
Info
Nummer
40262461Første mødegang
tirsdag 11.08.2026, kl. 07.30 - 08.45Sidste mødegang
tirsdag 08.12.2026, kl. 07.30 - 08.45Antal mødegange
17 mødegangeAdresse
Idrættens Hus, Kildegården 1, 4000, Roskilde (Bevægelsessal 2b (1. sal)) Se på kort