Hvorfor er vi så forskellige? - Forstå dig selv og andre bedre v/ Mette Marie Kruse Callesen

Personlig udvikling med Mette Marie

Hvorfor er vi så forskellige? - Forstå dig selv og andre bedre v/ Mette Marie Kruse Callesen

- hvorfor kan jeg ikke forstå min partner, børn, kolleger eller min chef ?

Hvorfor er vi så forskellige?

Bliv klogere på dig selv – og på dem, du ikke altid forstår!

Hvorfor reagerer din partner, kollega, ven eller teenager helt anderledes, end du selv ville gøre? Og hvorfor er nogle mennesker bare lettere at forstå og være sammen med end andre?

På dette kursus bliver du klogere på både dig selv og de mennesker, du omgiver dig med.

Vi er forskellige. Det ved vi godt. Alligevel kan det være svært at forstå, hvorfor andre tænker, handler og reagerer, som de gør. Det kan skabe irritation og misforståelser – både derhjemme, blandt venner og på arbejdet.

Med Enneagrammets personlighedstyper som værktøj undersøger vi de forskellige mønstre og motiver, der ligger bag vores måde at være i verden på.

Du bliver blandt andet klogere på:
- Hvorfor du reagerer, som du gør – og andre gør noget helt andet
- Hvad der motiverer forskellige mennesker
- Hvorfor nogle mennesker går dig på nerverne, mens du straks føler dig godt tilpas med andre
- Hvad der sker med os under pres, i konflikter og ved forandringe
- Hvorfor misforståelser opstår – også når intentionerne er gode
- Hvordan du bedre kan forstå din partner, familie, venner og kolleger
- Hvordan større selvindsigt kan gøre dine relationer og din kommunikation lettere

Kurset er ikke en øvelse i at putte mennesker i kasser. Tværtimod handler det om at opdage vores forskelligheder og forstå, hvad der ligger bag dem.

Undervejs vil du sandsynligvis både genkende dig selv og mennesker, du kender. Der bliver plads til grin, refleksion, dialog og de små ahaoplevelser, hvor man pludselig forstår: ”Nå – det er derfor!”

Kurset veksler mellem korte oplæg, øvelser og fælles dialog, og du kan hele tiden koble det, vi arbejder med, til situationer fra dit eget liv.

Du behøver ikke kende noget til Enneagrammet på forhånd. Du skal bare være nysgerrig på dig selv – og på de mennesker, du deler hverdagen med.

Underviser: Mette Marie Kruse Callesen

Mette Marie er cand.mag. i pædagogik og psykologi, certificeret Master Coach og indehaver af virksomheden Tag Teten. Hun arbejder med personlig udvikling, kommunikation og samarbejde og formidler Enneagrammet på en jordnær og anvendelig måde.


Se alle kurser med Mette Marie Kruse Callesen HER:

  • Hvorfor er vi så forskellige? - Forstå dig selv og andre bedre
  • Kender du typen i dit parforhold - weekendkursus
  • Overlev julen med dem du holder af - weekendkursus


Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Almen

DKK 1.260,00

Efterlønner Roskilde

DKK 1.160,00

Arbejdsledig Roskilde

DKK 1.160,00

Pensionist Roskilde

DKK 1.120,00

Info

Nummer

40262340

Første mødegang

mandag 14.09.2026, kl. 18.30 - 21.00

Sidste mødegang

mandag 02.11.2026, kl. 18.30 - 21.00

Antal mødegange

6 mødegange

Adresse

Kildegården - Oplysningens Hus, Kildegården 5b, 4000, Roskilde (Lok. 212, 1. sal) Se på kort

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk