Folketingsvalg - valgdebat i Køge med Nynne Bjerre Christensen
Folketingsvalg - valgdebat i Køge med Nynne Bjerre Christensen
Med tid til fordybelse - bliv klogere på hvor du vil sætte din stemme
Frem mod folketingsvalget den 24. marts inviterer vi til tre skarpe valgdebatter med tid til fordybelse sammen med journalist og moderator Nynne Bjerre Christensen.
Vi har valgt at gøre noget særligt ud af vores valgdebatter. Derfor har vi kun inviteret fire kandidater – fordelt på rød og blå side. Det giver god tid til fordybelse, skarpe spørgsmål og en levende debat, hvor kandidaterne får mulighed for at folde deres holdninger ordentligt ud.
Debatten bliver styret af journalist og moderator Nynne Bjerre Christensen, som vil sikre en engagerende og velledet samtale mellem kandidaterne.
Vi afholder tre valgarrangementer i hhv. Ringsted, Roskilde og Køge (samt en valgdebat i Greve med en anden moderator), og kandidaterne varierer fra sted til sted. Du er derfor meget velkommen til at deltage i ét eller flere af arrangementerne.
Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig, hvis du vil være sikker på at få en plads.
RINGSTED: Søndag 15. marts kl. 14-16
ROSKILDE: Søndag 22. marts kl. 14-16
KØGE: Mandag 23. marts kl. 19-21
OBS! Torsdag 19. marts kl. 19-21 har vi en valgdebat i Greve med anden moderator og 5 andre kandidater, se mere HER.
Du kan møde disse kandidater til de tre valgdebatter med Nynne Bjerre Christensen:
RINGSTED:
- Astrid Carøe (F)
- Louise Elholm (V)
- Magnus Heunicke (S)
- Peter Skaarup (Æ)
ROSKILDE:
- Kaare Dybvad (S)
- Mads Olsen (F)
- Rasmus Hylleberg (V)
- Victoria Olsen (C)
KØGE:
- Carl Emil Lind (S)
- Lars Christian Brask (I)
- Line Krogh Lay (B)
- Morten Dahlin (V)
Om Nynne Bjerre Christensen:
Nynne Bjerre Christensen er journalist, uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1999, med en MA i European Studies fra King’s College London i 2003. Hun har arbejdet som freelancer i en årrække for blandt andet Månedsbladet PRESS, Europa Kommissionen og Berlingske Tidende. I perioden fra 2005 til 2017 har hun været vært på DR2 nyhedsmagasin Deadline.
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 0,00
Info
Nummer
46261810Mødegang
mandag 23.03.2026, kl. 19.00 - 21.00Antal mødegange
1 mødegangAdresse
Teaterbygningen, Bag Haverne 1, 4600 (Den store sal) Se på kort