Dus med - Fototeknik m/ Jannik Kaas (3 tirsdage)
Dus med - Fototeknik m/ Jannik Kaas (3 tirsdage)
- udvidet basis fotokursus
Måske kan du allerede noget og vil bare gerne opfriskes.
Måske er du gået lidt i stå med fotograferingen og vil gerne have gode tips og sparring til at udvikle dine fotos og din kreativitet.
Kan du genkende noget af det – eller har du andre ønsker for at udvikle din fotografering – så er det dette kursus, du skal på.
Jannik fra Bestfoto har været selvstændig fotograf i mange år.
Han er født på Frederiksberg og har boet i Nordsjælland i mange år, men er nu flyttet sydpå og har studie i Næstved.
Han laver alt fra simple pasfotos, bryllupper og erhvervsopgaver til reklamefilm – også under vand. Erfaringen og oplevelserne er brede.
Dette kursus er et udvidet kursus, som bygger videre på basiskurset Dus med dit kamera – eller er for dig, der allerede har lidt styr på indstillingerne på dit kamera.
Det er et proaktivt kursus, hvor du selv er med til at levere både materialet og kreativiteten.
Jannik underviser og forklarer fototeknik i starten, og når vi føler os klar, laver alle deres egne øvelser.
Han guider i, hvordan det kan gøres, og vi gennemgår billederne efterfølgende.
Du vil også få lektier for og skal tage dit bud på øvelsen med til næste gang.
Derefter smider vi billederne op på tavlen og taler om tankerne og teknikken bag.
Det vil absolut være en fordel, hvis du kan bruge dit kamera på manuel indstilling.
Kan du ikke det, anbefales det at starte med kurset Dus med dit kamera først.
Kurset vil blandt andet indeholde:
-
Actionfoto
-
Portræt og lys
-
Introduktion til studielamper
-
Beskæring – gør et dårligt billede godt
-
Dybdeskarphed i portræt og landskab – brug det korrekt
-
Modlys
-
Skygger
-
Silhuet
-
Studie – forskellen på at fotografere ude og inde
-
Linjer i dine billeder
-
Baggrund
-
Landskabsbilleder
-
Let introduktion til Photoshop (skyd gerne i RAW-format)
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 885,00
Info
Nummer
41261302Første mødegang
tirsdag 03.02.2026, kl. 18.30Adresse
Dagmarskolen, Vestervej 11, 4100 (Lokale 32)