Henrik Nevers

Rektor og musikant

Henrik Nevers er Cand. Mag. i musikvidenskab og dansk fra Københavns Universitet 1999. Rektor siden 2013 på Roskilde Gymnasium, der har godt 1100 stx- og hf-elever og ligger på Domkirkepladsen i Roskilde. Roskilde Gymnasium dimitterer hvert år ca 400 studenter indenfor studieretninger med naturvidenskab, sprog, samfundsfag og musik.

Henrik er også pianist og keyboardspiller i bl.a. showkoret Læderhalsene samt medvirkende i forskellige bands og har tidligere været korinstruktør.

Henrik sidder i bestyrelsen bl.a. for Roskilde Synger, Lejre Højskole og har tidligere været bestyrelsesformand for Lejre Musikskole. Privat bor Henrik i Gevninge på et mindre landsted med en del dyr og interesserer sig for musik, cykling og udeliv.

Henrik Nevers skal spille musik for os og sammen skal vi synge fra Højskolesangbogen.

En del af Sommerhøjskolen i Jyllinge 11.-13. juni 2025

<< Kom tilbage til Sommerhøjskolens program