Hensyntagende træning med fysioterapeut (H)
Hensyntagende træning med fysioterapeut (H)
- ryg, nakke og skulder
Træningen er forskellig fra gang til gang, og du kommer detaljeret omkring forskellige emner som fx. skulder, nakke, lænd, hofte, knæ, ankel, åndedræt, kropsbevidsthed, træning med medicinbold, elastikker, vægtmanchetter, massagebold, test mv. Alle gange er der varierende øvelser for muskelstyrke, bevægelighed, balance og evnen til at falde helt til ro.
Jeg anvender teori og praktisk erfaring til at forklare individuelle øvelser, og vægter en time med kvalitet og seriøse øvelser, så du får det bedre, både fysisk og psykisk.
Om du har gentagne smerter i ryg, nakke, skuldre, hofter, knæ eller lignende, er du velkommen – også på en dårlig dag. Du får til enhver tid tilpasset øvelserne og har godt af at være med til afspænding.
Vi slutter altid af med liggende afspænding for krop og sjæl.
Al udstyr er til rådighed i lokalet, men du er velkommen til evt. at tage din egen pude med. Husk også en drikkedunk.
Forløbet er egnet til forebyggende træning eller fortsættelse af et forløb i Sundhedscenter, individuel behandling eller efter en operation.
Træningen varer 1 1/2 time og tager udgangspunkt i den sidste nye viden på området.
Jeg er Glad Ryg certificeret https://gladryg.sdu.dk/uddannelse-af-fysioterapeuter-og-kiropraktorer/ og min hjemmeside https://hannefys.dk/
Der er op til 7 deltagere på holdet, og holdet er særligt tilrettelagt hensyntagende undervisning.
Dette hold er specielt rettet til dig med et fysisk eller psykisk handicap/udfordring, som betyder, at du ikke kan deltage på et af vores almindelige hold inden for samme emne. Det kan evt. være fordi du har været i behandling og nu har brug for hensyntagende træning ved en fysioterapeut.
Hvis du tilmelder dig dette hensyntagende bevægelseshold, skal du første undervisningsgang underskrive en "tro og love-erklæring".
Er du i tvivl om, om du kan deltage på et hensyntagende bevægelseshold, så ring til LOF Midtjylland på tlf. 87 26 23 26 for nærmere vejledning.
Indlæser frie pladser...
Priser
Handicap Viborg Kommune
DKK 1.295,00
Handicap anden kommune
DKK 2.590,00
Info
Nummer
6346110Første mødegang
mandag 07.09.2026, kl. 11.05 - 12.35Sidste mødegang
mandag 30.11.2026, kl. 11.05 - 12.35Antal mødegange
12 mødegangeAdresse
LOF Midtjylland, Vævervej 10c, 1 sal, 8800, Viborg (Lokale 9) Se på kort