• Peter Kær
    Peter Kær underviser i kunstforståelse og arrangerer kunstcaféer og museumsomvisninger. Fungerer derudover som moderator og igangsætter. Er vært på forskellige tv-programmer om kunst og historieformidling på DR K og har i en årrække arbejdet for DR og TV2 som vært, journalist og tilrettelægger.

Kunstruten med Peter Kær - online "live" højskole

besøg hos 6 museer med aktuelle og kommende kunstudstillinger

’KUNSTRUTEN med Peter Kær’ er LOF’s populære virtuelle højskole med kunsthistoriker Peter Kær som fast højskolevært. Alt foregår ’live’, hvor Peter byder velkommen, snakker med oplægsholderne fra museerne og styrer dialogen.

Med KUNSTRUTEN får du et unikt indblik i nogle af Danmarks mest interessante kunstmuseer og udstillinger – direkte hjemme fra din egen stue. Over seks mødegange kommer du med på en lærerig rejse gennem en række forskellige kunstretninger. Du kan ovenikøbet dele din skærm med andre – og fx se højskolen via din tv-skærm.

Med LOF’s online højskole udfordrer vi højskolens traditionelle form. Deltagerne mødes på den digitale platform Zoom første gang – dato oplyses senere - kl. 19.00-21.00, hvor alle deltagerne får mulighed for at få en halv times introduktion til teknikken. Herefter er der højskole seks mandage fra kl. 19.00-21.00 (3 mandage i november 2025 og 3 i januar 2026). På disse dage udfoldes kunsthistorien af oplægsholdere fra museerne med speciale i netop deres område.

Sådan forløber en online højskoledag:
Hver højskoleaften varer 2 timer fra kl. 19-21, og du ledes igennem programmet af vores højskolevært Peter Kær. Som en fast del af højskolekonceptet samles vi kl. 19.00 til fællessang og introduktion til dagens tema. Derefter går vi til dagens foredrag fra et af de 6 deltagende kunstmuseer i Danmark.

Under foredraget kan deltagerne stille spørgsmål i chatten, og efter foredraget er der dialog i ’break out rooms’ i mindre grupper. Peter Kær styrer debatten og sørger for at binde temaerne sammen og giver inspiration til videre oplevelser – online eller rundt om i landet.

Til hver højskolegang har vi indlagt 5 minutters bevægelse ledet af en underviser fra LOF, så vi får rørt kroppen lidt i løbet af de to timer.

I ’KUNSTRUTEN MED PETER KÆR’ kan du møde:
En halv times introduktion til Zoom
03.11.25.: Den Hirschsprungske Samling
10.11.25.: Trapholt
17.11.25.: Museum Jorn
12.01.26.: Skagens Kunstmuseum
19.01.26.: Glyptoteket
26.01.26.: Den Kgl. Samling

OBS! Højskolen foregår live og vil ikke blive optaget, så der er ikke mulighed for at se det senere.
'Kunstruten med Peter Kær' er et samarbejde mellem 6 LOF-afdelinger fra hele landet.

Du er velkommen til at invitere en ven eller to til at sidde med ved skærmen, så du har en at dele oplevelsen sammen med. Måske får I senere lyst til at besøge nogle af museerne sammen.

Uddybning af de 6 temaer:

Introduktion til Zoom
Alle deltagere inviteres til introduktion af onlineplatformen Zoom. Introduktionen er målrettet nye brugere af Zoom mediet, og de erfarne kan bruge det som en lejlighed til at tjekke teknikken.
Vi gennemgår funktionerne og der er mulighed for at stille spørgsmål.

.............................................


3. november - Den Hirschsprungske Samling
Plantefeber. Verden i vindueskarmen (3.9.2025-11.01.2026) + en dag ved stranden
https://www.hirschsprung.dk/udstillinger/plantefeber-verden-i-vindueskarmen
Udstillingen viser stueplanters indtog i danske hjem og kunst i 1800-tallet, hvor planter blev en del af hverdagen og malerierne. Gennem interiørbilleder af kunstnere som Christen Købke, Anna Ancher, Anna Syberg udfoldes kunstens og planternes historie. 

10. november - Trapholt
Michael Kvium – Skyggeteater (24.06.2025 - 31.12.2025)
https://trapholt.dk/michael-kvium-skyggeteater/
Med en serie på 36 værker skabt over 17 år viser udstillingen Kviums mange skildringer af menneskets skyggesider og karakteristiske univers. Derudover vil den ene del af aftenen være en præsentation af Trapholts samling.

17. november - Museum Jorn
Livsangst (5.9.2025 - 16.2.2026)
https://museumjorn.dk/exhibit/livsangst/
Museum Jorn præsenterer udstillingen LIVSANGST, der belyser kunstens terapeutiske dimensioner. Udstillingen tager afsæt i historiske værker af Edvard Munch og Asger Jorn og kunstens relation til overordnede emner som krop, sind, individ og samfund. Der vises også en række værker af nulevende kunstnere som bl.a. Marina Abramović, der berører temaer som stress, smerte, paranoia, helbredelse, drømme og eufori.

12. januar - Skagen Kunstmuseum
Hos mig – skagensmaleren Viggo Johansen (11.10.2025 - 6.4.2026)
https://skagensmuseum.dk/udstillinger/skagensmaleren-viggo-johansen/
Med fokus på Viggo Johansens intime skildringer af livet i hjemmet og naturen giver udstillingen et nyt perspektiv på den ‘oversete’ skagensmaler.

19. januar - Glyptoteket
Gauguin & Kihara - Førstehåndsindtryk (8.5.2025 - 6.12.2026)
https://glyptoteket.dk/det-sker/udstillinger/gauguin-indtryk
Udstillingen fokuserer på Paul Gauguins værker og hans indtryk af verden, der sammenstilles med værker af den japansk-sāmoanske samtidskunstner Yuki Kihara. Evt. laves der også en præsentation af samlingen på Glyptoteket.

26. januar - Den Kgl. Samling
Christiansborg Slot
https://denkongeligesamling.dk/christiansborg-slot/
Christiansborg Slot rummer historie, arkitektur og kunstskatte, der går flere hundrede år tilbage i danmarkshistorien. Gennem en introduktion til samlingen og nedslag i kunstværkerne, fx Bjørn Nørgaards gobeliner, gives et billede af, hvad den Kgl. Samling på Christiansborg Slot huser.  


LOF har mange spændende oplevelser i hele Danmark. Du kan se dem her ved at klikke her: oplevdanmark

Praktisk info

Om det tekniske:
LOF’s online højskole foregår i gratisprogrammet Zoom. Alt du skal bruge er en internetforbindelse og en tablet eller computer.

Der inviteres til en online test af teknikken – dato oplyses senere - med introduktion til, hvordan du deltager, skriver bemærkninger i chatten og bidrager til debatten. Selve højskolen starter d. 3/11.  

For spørgsmål til teknikken kontakt Susanne på tlf. 23321843. Nogle dage før holdstart vil du få tilsendt et link på mail.



Nummer
5287110 - Kunstruten med Peter Kær - online "live" højskole
Første mødegang
mandag den 03.11.25 kl. 19:00 - 21:00
Undervisere
Adresse

Online,

Se på kort

Mødegange
6
Pris
Almen
DKK 475,00
mandag den 03.11.25

Kl. 19:00 - 21:00

Peter Kær

(Zoom)

mandag den 10.11.25

Kl. 19:00 - 21:00

Peter Kær

(Zoom)

mandag den 17.11.25

Kl. 19:00 - 21:00

Peter Kær

(Zoom)

mandag den 12.01.26

Kl. 19:00 - 21:00

Peter Kær

(Zoom)

mandag den 19.01.26

Kl. 19:00 - 21:00

Peter Kær

(Zoom)

mandag den 26.01.26

Kl. 19:00 - 21:00

Peter Kær

(Zoom)