Sundhedsvæsenet er under forandring -

Sundhedsvaesnet blodtryk m. laeger FC
Billede.png (1)

Underviser

LOF Midtjylland

Sundhedsvæsenet er under forandring -

hvad betyder det for dig?

Et folkeligt og aktuelt oplæg om fremtidens sundhed – med lokale læger fra Grenaa

Præsentation af oplægsholderne

Hans Christian Kjeldsen og Mogens Vestergaard er praktiserende læger i Grenaa og grundlæggere af Lægefællesskabet. Ud over deres daglige arbejde i klinikken bidrager de til udviklingen af almen medicin gennem forskning, kvalitetsarbejde og formidling af viden til både patienter og kolleger. De har løbende rådgivet både Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, og regioner om, hvordan sundhedsvæsenet bedst kan rustes til fremtidens behov.


Sundhedsvæsenet er i forandring. Nye politiske reformer, digitale løsninger og ændrede behov i befolkningen stiller nye krav til sundhedsvæsnet og kalder på forandringer. Politikerne vil f.eks. have sundhedsvæsnet tættere på borgerne.

Men hvad betyder det egentlig for dig som borger i Grenaa?

LOF Midtjylland inviterer til et spændende og nærværende oplæg med de to lokale praktiserende læger – Hans Christian Kjeldsen og Mogens Vestergaard – som giver deres bud på, hvordan fremtidens sundhedsvæsen kan komme til at se ud.

Oplægget begynder med et overblik over de politiske visioner bag sundhedsreformen. Derefter bliver det konkret: Hvordan vil Lægefællesskabet i Grenaa arbejde for at sikre god og nærværende behandling – også når systemet forandrer sig, og der ofte mangler læger og personale uden for de store byer?

Til sidst kigger vi fremad og præsenterer konkrete digitale løsninger og nye måder at møde sundhedsvæsenet på, som kan gøre hverdagen lettere – både for patienter og sundhedspersonale.

Der er god tid til spørgsmål og samtale, og du behøver ikke kende til reformer eller tekniske detaljer for at få noget ud af oplægget. Det handler om dig, din familie og jeres adgang til sundhed – nu og i morgen. 

Der vil være kaffe og kage, som er inkl. i prisen.

Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Almen

DKK 60,00

Info

Nummer

6190460

Første mødegang

tirsdag 27.01.2026, kl. 16.00

Adresse

Pavillonen, Kærvej 11, 8500 (Store Momme)

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen

Log ind med din email