Yoga for mænd
Yoga for mænd
Yoga for mænd er for dig, der gerne vil have mere frihed, styrke og ro i kroppen.
Måske har du stivheder, skavanker eller skader, du gerne vil arbejde med? Måske leder du efter konkrete teknikker til at få tankerne på afstand og skuldrene til at falde på plads? Måske er du bidt af løb eller styrketræning eller holdsport og vil supplere din træning og forebygge skader ved at dyrke yoga?
Uanset, så kom og dyrk yoga i hyggeligt og uhøjtideligt selskab med andre mænd – hvor der ekstra plads til stærke stillinger og ekstra tid til at strække stive rygge og ømme muskler.
Yoga-formen er klassisk, “hård” hatha yoga: I løbet af 1½ time arbejder vi os gennem 30-40 stillinger, hvor vi når at føle de udfordrende og gavnlige dele af stillingerne. Vi vil blive udfordret på styrke, smidighed og fokus og forlade timerne med mere velvære og rummelighed i krop og sind.
Stabilitet og nærværet med kroppen er i centrum i min yogaundervisning. Vi arbejder på at give rolige og frie rammer til åndedrættet ved at bevæge os med omtanke og opmærksomhed, men udfordrer også mønstre og vaner, når vi vender på hovedet, får knæene på skuldrene eller fletter tæerne sammen.
Holdet er for alle, uanset om du er begynder eller tidligere har dyrket yoga.
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 1.410,00
Pensionist (kun Viborg Kommune)
DKK 1.280,00
Info
Nummer
6357510Første mødegang
mandag 14.09.2026, kl. 18.30 - 20.00Sidste mødegang
mandag 30.11.2026, kl. 18.30 - 20.00Antal mødegange
11 mødegangeAdresse
LOF Midtjylland, Vævervej 10c, 1 sal, 8800, Viborg (Lokale 9) Se på kort