Lær at lave nem, sund og bæredygtig mad (workshop)

Kikærter
Profilbillede - Arne Bay Madsen.jpg

Underviser

Arne Bay Madsen

Lær at lave nem, sund og bæredygtig mad (workshop)

Få samtidig styr på dit blodsukker

Kurset inspirerer til sundere og mere bæredygtig mad på en overkommelig måde. Kurset indledes med et oplæg om vigtige elementer i en sund kost.

Forbedret sundhed kommer ofte af sig selv, når grøntsager, bønner/linser og sunde kornprodukter får en mere central placering i det, man spiser. Kød skal ikke udelukkes, men kan i højere grad være et tilbehør, som sikrer tilstrækkeligt protein og visse vitaminer.

For at det ikke skal blive kedeligt, er det vigtigt at vide, hvordan man tilbereder maden, så den smager godt og er lækker at spise. Det får du en grundlæggende indføring i. Samtidig lærer du at lave mad af helt almindelige danske grøntsager. Det er altså ikke noget med dyre og specielle indkøb, men råvarer, du kan købe i ethvert supermarked i Danmark. Ingen revolution, men en omprioritering og større opmærksomhed på smag.

De fleste kender kampagnerne om 10.000 skridt og 6 stk. frugt/grønt. Det vil vi få en snak om, da selv en mindre indsats kan give en væsentlig forbedring af sundhed og velbefindende.

På kurset er der god tid til at lave maden, spise, stille spørgsmål og snakke om, hvordan man kan bruge inspirationen i madlavningen derhjemme.

Kurset foregår en lørdag eftermiddag fra kl. 12.30 til 17.00 på Skovvangsskolen i Hammel.

Den mad, vi laver, vil i størst muligt omfang være baseret på danske og lokale råvarer og dermed også have fokus på bæredygtighed i forhold til klima og ressourcer.

Efter oplægget danner vi grupper på 2, eventuelt 3 deltagere. Der vil være købt ind til flere af retterne fra det udleverede opskriftshæfte, og deltagerne laver forskellige retter to og to. Vi slutter af med at spise og smage de forskellige retter sammen.

Der bliver købt ind, så hver ret er stor nok til, at man kan tage smagsprøver med hjem til familien. Medbring derfor gerne emballage.

Deltagerne får teksten fra oplægget og opskrifter på de retter, vi laver. Opskrifterne lægger op til, at man selv kan justere indholdet af grøntsager efter, hvad man foretrækker.

Med denne type mad vil folk med type 2-diabetes kunne opnå tæt på medicinfrihed. Madens indhold af langsomme kulhydrater vil sikre mæthed i længere tid.

Prisen er inklusive råvarer og opskrifter. Der er ingen yderligere udgifter i forbindelse med kurset.

Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Almen

DKK 485,00

Info

Nummer

6478440

Mødegang

lørdag 24.10.2026, kl. 12.30 - 17.00

Antal mødegange

1 mødegang

Adresse

Skovvangskolen, Minervavej 5, 8450, Hammel (Madkundskab) Se på kort

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk