Det kreative Tekstilsnedkeri - Bjerringbro
Det kreative Tekstilsnedkeri - Bjerringbro
Drømmer du om et kreativt fristed, hvor du kan fordybe dig i syning, upcycling og kreative tekstilprojekter? I Tekstilsnedkeriet får du tid, ro og inspiration til at arbejde med dine egne idéer i hyggelige og kreative omgivelser. Astrid Holmriis er underviseren du får hjælp og inspiration af. Du vil også være sammen med andre med samme interesse som du kan sparre med.
Kurset er for dig, der gerne vil udforske kreative muligheder inden for syning, reparation og upcycling af tøj og tekstiler. Her kan du blandt andet give nyt liv til tøj fra genbrug eller gemmerne bagerst i skabet. Reparere tasker eller sy kreative projekter til hjemmet og familien. Måske drømmer du om at lave unikke accessories, hatte, tasker eller sjove tekstilprojekter som fx at sy et legehus i stof, som kan lægges over et bord og danne en hyggelig hule.
Der tages udgangspunkt i dine egne projekter og idéer, og du bliver inspireret både af underviseren, de andre deltagere og de kreative omgivelser i værkstedet. Har du særlige ønsker til hvad du vil arbejde med, så kom endelig med dem. Der er plads til både nybegyndere og øvede, hvor fællesskabet og sparring er en vigtig del af oplevelsen (du skal dog kunne bruge en symaskine).
Kurset handler ikke om klassisk beklædningssyning eller om at lære at sy, men om kreativ udfoldelse indenfor syning, bæredygtig upcycling og glæden ved at skabe noget personligt med hænderne.
Tag dine egne materialer, tekstiler og idéer med – og oplev glæden ved kreativ fordybelse, fællesskab og bæredygtig skabertrang. Husk også din symaskine og en kop kaffe til hygge undervejs.
Der vil være forskellige kreative materialer til rådighed i Tekstilsnedkeriet, som du kan tilkøbe til dine projekter.
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 1.280,00
Pensionist (kun Viborg Kommune)
DKK 1.185,00
Info
Nummer
6477018Første mødegang
onsdag 21.10.2026, kl. 18.30 - 21.30Sidste mødegang
onsdag 11.11.2026, kl. 18.30 - 21.30Antal mødegange
4 mødegangeAdresse
Holmriis Design, Storegade 24, 8850, Bjerringbro (Tekstilsnedkeriet) Se på kort