Keramik-kursus: Jule Drej - Drej dine egne julegaver

keramik-kursus-jule-drej-tine-nordahl-grosen-fc
Tine Nordahl-Grosen.jpg

Keramik-kursus: Jule Drej - Drej dine egne julegaver

Drej dine egne julegaver, julepynt og keramik til julebordet

Kom med til 5 hyggelige kursusdage fordelt over to uger, hvor vi fordyber os i drejeskiven og skaber en personlig samling af keramik til julens hjem, julebord og julegaver.

Dag 1-3 (Uge 1): Dreje

De første tre dage arbejder vi intensivt ved drejeskiven, hvor du udvikler dine færdigheder, lærer nye teknikker og udforsker forskellige former og dit eget formsprog. 

Vi arbejder med proportioner, overflader, detaljer og funktion, så hver genstand får sit eget personlige udtryk.

Du får mulighed for at dreje blandt andet:

  • lanterner
  • lysestager
  • konfektskåle
  • krus og små skåle
  • opsatser til julens lækkerier
  • små dekorative juleemner og personlige julegaver.

Dag 4 (uge 1) Afdreje og dekoration

mødes vi igen til afdrejning og færdiggørelse. Her giver vi de sidste detaljer til vores ting, arbejder med forskellige dekorationsteknikker og gør dem klar til brænding. Efter brændingen glaserer vi emnerne, så de får deres endelige udtryk.

Dag 5 (Uge 2)-Glasere 

Vi mødes på kursets sidste dag. Jeres ting været til 1. brænding og vi glaserer jeres ting.

Kurset er for dig, der allerede har lidt erfaring ved drejeskiven og er fortrolig med centrering og optræk. Vi bygger videre på de grundlæggende teknikker og arbejder med formgivning, afdrejning, sammensætning af dele og glasur.

Julen er vores fælles inspiration, men der er masser af plads til dine egne idéer og variationer – uanset om du drømmer om et enkelt nordisk udtryk eller mere farverige og dekorative juleprojekter.

Du går hjem med nye teknikker, inspiration til at udvikle dit eget formsprog og en række unikke keramiske ting, der kan pynte på julebordet, hænge på juletræet eller glæde én, du holder af.

Der må påregnes materialeudgifter udover kursusprisen. Materialeudgiften betales ved kursets opstart til MobilePay 13948 txt; Hold nr.

Kurset foregår på det historiske sted Vestermølle, Skanderborg i vort eget skønne keramiklokale.

Der er gode parkeringspladser tilgængelig på Vestermølle.

Praktisk information

  • Husk at tage arbejdstøj på eller medbringe et forklæde.
  • Medbring gerne et lille håndklæde eller viskestykke til at tørre finger i.


Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Almen

DKK 2.260,00

Info

Nummer

6476170

Første mødegang

mandag 23.11.2026, kl. 10.00 - 13.30

Sidste mødegang

onsdag 02.12.2026, kl. 10.00 - 13.30

Antal mødegange

5 mødegange

Adresse

Vestermølle, Oddervej 80, 8660, Skanderborg (LOF Keramikskolen) Se på kort

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk