Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor skal I bruge mit CPR-nummer?
Ifølge Folkeoplysningsloven skal vi bruge det fulde CPR-nummer, hvis du tilmelder dig et kursus uden for din bopælskommune.
Nummeret bruges udelukkende til udligning af tilskud mellem kommunerne og slettes sikkert bagefter.
Jeg vil afmeldes – kan jeg få penge tilbage?
Senest 30 dage før kursusstart: fuld refusion.
Mellem 30 og 14 dage før kursusstart: refusion minus 100 kr. i administrationsgebyr.
Mindre end 14 dage før kursusstart: tilmeldingen er bindende, og beløbet refunderes ikke.
Hvis der er venteliste, og en anden overtager pladsen, betaler du kun for de afholdte mødegange + 100 kr. i gebyr.
Bemærk: Manglende betaling betragtes ikke som afmelding.
Jeg har ikke modtaget faktura eller bekræftelse
Når du tilmelder dig, modtager du to e-mails:
En faktura
En bekræftelse på din tilmelding
Har du betalt med kort, fungerer fakturaen som kvittering.
Tjek evt. din mappe for spam/uønsket post, hvis du ikke kan finde mailen.
Når betalingen er registreret, modtager du en endelig bekræftelse med kursusinformation.
Du skal ikke medbringe noget – vi krydser dig af på deltagerlisten.
Kan jeg skifte til et andet hold?
Ja, hvis der er ledige pladser.
Der opkræves et administrationsgebyr på 100 kr.
Skifter du til et dyrere hold, betaler du differencen. Skifter du til et billigere, refunderes forskellen ikke.
Er jeg automatisk tilmeldt næste sæson?
På flere hold tilbyder vi forhåndstilmelding til næste sæson.
Du modtager i så fald en mail med faktura, så du er sikret plads, inden den offentlige tilmelding åbner.
Ønsker du ikke at fortsætte, kan du blot ignorere fakturaen – så frigives pladsen automatisk.
Kan jeg blive tilmeldt et hold, der allerede er startet?
Ja, hvis der er ledige pladser.
Du betaler kun for de resterende mødegange.
Kontakt kontoret, så hjælper vi dig videre.
Hvorfor kan jeg ikke finde et bestemt hold?
Et hold oprettes kun, hvis der er tilstrækkeligt med tilmeldte.
Hvis et kursus må aflyses, sker det senest 8 dage før planlagt start, og du får selvfølgelig det fulde beløb retur.
Hvad sker der, hvis en mødegang aflyses?
Du får besked pr. mail og sms.
Som udgangspunkt erstattes en aflyst mødegang ved forlængelse af forløbet.
Kun hvis det ikke er muligt, refunderes beløbet.
Kan jeg få en prøvetime?
På nogle hold ja – kontakt kontoret for at høre, om det kan lade sig gøre på det hold, du er interesseret i.